Vi vil gerne have lokaliseret en olietank.

Vedr. registreret olietank på vores ejendom. På vores ejendom, som vi har ejet siden 1985, er registreret en nedgravet olietank. Vi har overtaget ejendommen med indlagt fjernvarme, og blev ikke oplyst om dette da vi købte huset. Da vi fem år efter overtagelsen fik en skrivelse fra Kommunen om, hvordan vi havde forholdt os med den registrerede nedgravede olietank, meddelte vi dem, at der ikke var nogen tegn på en sådan. Vi havde købt ejendommen af et dødsbo efter en enlig fraskilt mand, så vi kunne jo heller ikke forhøre os hos den foregående ejer. Kommunen registrerede derefter tanken som afblændet. Efterfølgende har vi for mange år siden talt med vores daværende nabo om det. Han huskede at der blev gravet op ved vores bagdør, og fyldt op med sand. For et par år siden snakkede vi med vores nabo om det. De var gode venner med de foregående ejere, og kunne meddele at tanken blev tømt ved at de pumpede restindholdet over i deres tank, da de fik fjernvarme senere. For nylig har vi så fundet frem til den fraskilte kone, som boede i huset da fjernvarmen blev indlagt. Hun mener helt bestemt tanken er gravet op og fjernet sammen med skorstenen. Hvis den mod forventning ikke er, kan vi ud fra et gammelt foto næsten udpege det sted, hvor udluftningsstudsen stak op. Da vi står overfor at sælge vores hus indenfor de næste år vil vi gerne have tingene i orden. Vi vil derfor gerne have et tilbud på følgende undersøgelse af jer: 1) Hvis olietank er væk kan I vel ret hurtigt konstatere det v.h.a. en metaldetektor el.lign. – vi ved jo næsten præcis, hvor den har været. Hvad koster det? 2) Hvis metaldetektoren viser at den stadig er der, kan man vel komme ned til den ved fjernelse af nogle enkelte fliser, og konstatere om den er tømt og afblændet? Hvad koster det? Hvis tanken meget mod forventning ikke skulle være fjernet eller tømt, må vi jo tage den derfra?

Venlig hilsen

Jacob, Aarhus

Andre har spurgt om:

Tilbud på afblændingsattest af vores olietank.

Vores ejendom er til salg, og der er en opfyldt tank i indkørslen. Vil i give mig et tilbud på en afblændingsattest på olietanken. Venlig hilsen Søren, København

Pris på lokalisering og gensløjfning.

Hvad skal I have for at lokalisere og evt. gensløjfe en nedgravet olietank på vores adresse i Kolding? Det vides ikke, hvor tanken er men et gæt ville være i nærheden af det gamle fyrrum, som nu er bryggers. Skriftligt tilbud ønskes. Venlig hilsen Marianne, Kolding

Tilbud på opgravning af olietank.

Jeg ville gerne bede om et tilbud på opgravning af min olietank. Jeg bor i Skive kommune. Venlig hilsen Kristian, Skive

Tilbud på sløjfning af olietank.

Jeg har nogle spørgsmål ang. bortskaffelse af olietank og fyr. Vi skal af med en fritstående olietank på 1200 liter og oliefyr. Begge dele er afmonteret og står i vores garage. Olietanken er kørt tom, men endnu ikke renset og korrekt sløjfet. Hvad koster det at få foretaget en oprensning og modtage sløjfningsattest til kommunen,…

Sløjfning af nedgravet olietank.

Vi har en olie tank fra 2006 der blev tømt i august 2021, da vi gik fra oliefyr til varmepumpe. Den er nedgravet under vores carport og vi vil helst ikke have den gravet op, bare blændet af og sløjfet så enkelt som muligt. Venlig hilsen Marie, Høje-Taastrup

Sløjfning af nedgravet olietank.

En tømning og opfyldning af en nedgravet olietank der ligger i Næstved kommune. Den har ikke været anvendt siden 2014. Den ligger under en voliere ca. 2 meter fra skel, men påfyldningsrøret står udenfor volieren, på gårdspladsen, ca. 6 meter fra indgangen. Hvad ligger prisen på for det? Venlig hilsen Julie, Næstved

Opgravning og fjernelse af gammel olietank.

Opgravning og fjernelse af gammel olietank. Nedgravet under fliser. Man kan køre helt op til tanken. Tanken er nedgravet ved siden af indkørsel/gårdsplads. Venlig hilsen Tove, Kolding

Fjernelse af 2500 liter olietank.

Vi har en olietank på vores grund, der er tømt og blændet (kvittering haves), men som vi ønsker at få fjernet helt fra grunden. Tanken er angiveligt på 2500 liter. Venlig hilsen Sofie, København

Jeg skal have fjernet min olietank.

Jeg skal have fjernet min olietank med ca.150 liter. Den ligger i min indkørsel under et halvtag. Venlig hilsen Tim, Køge

Sløjfning samt jordprøver af olietank.

Vi er ved at overtage en bolig. Vi er blevet oplyst, at olietanken er ulovlig, og at den straks skal sløjfes. Olietanken er fritstående i udhuset på gården. Vi beder derfor om en pris på rensning, afblænding og fjernelse af olietanken fra grunden. Vi er også blevet oplyst om, at der findes en gammel nedgravet olietanke på grunden. Kan vi derfor…

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse