Vi vil gerne have lokaliseret en olietank.

Vedr. registreret olietank på vores ejendom. På vores ejendom, som vi har ejet siden 1985, er registreret en nedgravet olietank. Vi har overtaget ejendommen med indlagt fjernvarme, og blev ikke oplyst om dette da vi købte huset. Da vi fem år efter overtagelsen fik en skrivelse fra Kommunen om, hvordan vi havde forholdt os med den registrerede nedgravede olietank, meddelte vi dem, at der ikke var nogen tegn på en sådan. Vi havde købt ejendommen af et dødsbo efter en enlig fraskilt mand, så vi kunne jo heller ikke forhøre os hos den foregående ejer. Kommunen registrerede derefter tanken som afblændet. Efterfølgende har vi for mange år siden talt med vores daværende nabo om det. Han huskede at der blev gravet op ved vores bagdør, og fyldt op med sand. For et par år siden snakkede vi med vores nabo om det. De var gode venner med de foregående ejere, og kunne meddele at tanken blev tømt ved at de pumpede restindholdet over i deres tank, da de fik fjernvarme senere. For nylig har vi så fundet frem til den fraskilte kone, som boede i huset da fjernvarmen blev indlagt. Hun mener helt bestemt tanken er gravet op og fjernet sammen med skorstenen. Hvis den mod forventning ikke er, kan vi ud fra et gammelt foto næsten udpege det sted, hvor udluftningsstudsen stak op. Da vi står overfor at sælge vores hus indenfor de næste år vil vi gerne have tingene i orden. Vi vil derfor gerne have et tilbud på følgende undersøgelse af jer: 1) Hvis olietank er væk kan I vel ret hurtigt konstatere det v.h.a. en metaldetektor el.lign. – vi ved jo næsten præcis, hvor den har været. Hvad koster det? 2) Hvis metaldetektoren viser at den stadig er der, kan man vel komme ned til den ved fjernelse af nogle enkelte fliser, og konstatere om den er tømt og afblændet? Hvad koster det? Hvis tanken meget mod forventning ikke skulle være fjernet eller tømt, må vi jo tage den derfra?

Venlig hilsen

Jacob, Aarhus

Andre har spurgt om:

Fjernelse af forurening ønskes.

Hej Fensmark. Sidste år var I ude og tage en olietank op på min grund, og grunden blev efterfølgende konstateret forurenet, fordi olietanken havde lækket olie. Derfor ligger der en anmærkning inde ved realkreditinstituttet, og jeg skal derfor have lavet en yderligere kortlægning, sådan at ejendommen kan få en F0 nuancering. Lige nu har den…

Kan I bekræfte om der er en olietank på vores grund?

Hej Fensmark. Jeg har solgt ovenstående ejendom, hvor der i BBR står anført en nedgravet olietank. Sælger er sikker på, at den er gravet op for længst. Vi vil derfor gerne have jer forbi ejendommen, så vi kan bekræftet dette. Venlig hilsen Rolf, Skælskør

Tilbud på udarbejdelse af sløjfningsattest.

Hej med jer. Vi skal sælge et hus. Vi vil gerne bede om et tilbud på at få lavet en sløjfningsattest på adressen. Venlig hilsen Allan, Horsens

Tilbud på tømning og rensning af olietank.

Ønsker tilbud på tømning og rensning af 1500 liter olietank. Tanken er ikke længere i brug, og tænkes evt. benyttet til opbevaring af regnvand, til brug for havevanding. Venlig hilsen Arne, København

Tilbud på tømning og opgravning af olietank.

Jeg vil gerne have et tilbud på tømning, og opgravning eller bortskaffelse af olietank fra 1978. Jeg ved ikke hvilket materiale den er af, men kender beliggenhed, påfyldningsstuds, udluftning og der er tilkoblet en manuel pumpe. Der er formentlig stadig en rest dieselolie i, hvis ikke det er fordampet. Det er formentlig en 2500 liters…

Vi ønsker tilbud gensløjfning af vores olietank.

Vi ønsker tilbud gensløjfning af vores olietank. Olietanken er tidligere sløjfet og bundsuget, dokumentation herfor forligger. Tanken er beliggende på bagsiden af huset under et stauderbed. Venlig hilsen Thomas, Horsens

Tømning og bortskaffelse af olietank 1500 liter.

Jeg vil gerne have et tilbud på at tømning og bortskaffelse af olietank 1500 liter. Derefter dokumentation og attest. Der er taget prøver af opfyldt tank og der er fundet olie i prøver. Derfor skal det fjernes og vi ( ejer min mor) og jeg ønsker tanken fjernet. Venlig hilsen Margit, Nibe

Sløjfning af to olietanke.

Kan i hjælpe mig med, at sløjfe mine to olietanke. Venlig hilsen Christine, København

Sløjfning af 4000 liter nedgravet olietank.

Vi vil gerne have sløjfet min nedgravet 4000 liter olietank. Jeg bor i Frederikssund kommune. Venlig hilsen Claus, Frederikssund

Tjek af olietank.

Jeg har siden 2015 boet i et parcelhus fra 1974, hvor der ligger en nedgravet olietank. Forrige ejer har i 2003 indberettet til kommunen, at tanken er bundsuget, og at påfyldningsstuds og udluftningsrør er afblændet og afmonteret. Jeg er for nyligt blevet bekendt med, at et rør der stikker op af jorden, er udluftningsrøret fra…

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse