Vi vil gerne have lokaliseret en olietank.

Vedr. registreret olietank på vores ejendom. På vores ejendom, som vi har ejet siden 1985, er registreret en nedgravet olietank. Vi har overtaget ejendommen med indlagt fjernvarme, og blev ikke oplyst om dette da vi købte huset. Da vi fem år efter overtagelsen fik en skrivelse fra Kommunen om, hvordan vi havde forholdt os med den registrerede nedgravede olietank, meddelte vi dem, at der ikke var nogen tegn på en sådan. Vi havde købt ejendommen af et dødsbo efter en enlig fraskilt mand, så vi kunne jo heller ikke forhøre os hos den foregående ejer. Kommunen registrerede derefter tanken som afblændet. Efterfølgende har vi for mange år siden talt med vores daværende nabo om det. Han huskede at der blev gravet op ved vores bagdør, og fyldt op med sand. For et par år siden snakkede vi med vores nabo om det. De var gode venner med de foregående ejere, og kunne meddele at tanken blev tømt ved at de pumpede restindholdet over i deres tank, da de fik fjernvarme senere. For nylig har vi så fundet frem til den fraskilte kone, som boede i huset da fjernvarmen blev indlagt. Hun mener helt bestemt tanken er gravet op og fjernet sammen med skorstenen. Hvis den mod forventning ikke er, kan vi ud fra et gammelt foto næsten udpege det sted, hvor udluftningsstudsen stak op. Da vi står overfor at sælge vores hus indenfor de næste år vil vi gerne have tingene i orden. Vi vil derfor gerne have et tilbud på følgende undersøgelse af jer: 1) Hvis olietank er væk kan I vel ret hurtigt konstatere det v.h.a. en metaldetektor el.lign. – vi ved jo næsten præcis, hvor den har været. Hvad koster det? 2) Hvis metaldetektoren viser at den stadig er der, kan man vel komme ned til den ved fjernelse af nogle enkelte fliser, og konstatere om den er tømt og afblændet? Hvad koster det? Hvis tanken meget mod forventning ikke skulle være fjernet eller tømt, må vi jo tage den derfra?

Venlig hilsen

Jacob, Aarhus

Andre har spurgt om:

Tilbud på gensløjfning af olietank.

Jeg ejer en ejendom i Københavns kommune, hvor der i følge BBR findes en 2500 liter nedgravet olietank fra 1961. Hos kommunen findes ingen attest eller tegninger, blot en note om at tidligere ejer har meddelt at tanken er sløjfet. Venlig hilsen Thomas, København

Tilbud på rensning og opskæring af olietank.

Jeg har en olietank på 1200 liter der er placeret i min kælder. Jeg vil gerne have et tilbud på rensning og efterfølgende opskæring af tanken i stykker, der kan gå op gennem en lem i gulvet på 50*90 cm. Adressen er i Aarhus kommune. Venlig hilsen Jørgen, Aarhus

Opgravning og fjernelse af olietank fra 1955.

Opgravning og fjernelse af ældre olietank fra 1955, som i følge kommunen er sløjfet og ikke været i brug siden 1965. Tanken er angiveligt på 1200 liter. Tanken er ikke blotlagt, kun omkring påfyldningsstuds. Venlig hilsen Kenneth, Gribskov

Bundsugning og afpropning af nedgravet olietank.

Hvad er prisen på bundsugning og afpropning af nedgravet eksisterende olietank. Kunden vurdere at der er 200-300 ltr. i tanken. Incl. attest til Kommune. Venlig hilsen Kent, Sønderborg

Gammel olietank i kælder skal bortskaffes.

Jeg har en gammel olietank i min kælder. Den er tømt. Den skal skæres op i mindre stykker, således at stykkerne kan bæres ud af kælderen. Diverse krævede papirer til kommunen skal opfyldes. Resterne af olietanken skal bortskaffes. Jeg ser frem til Skriftlig kommunikation, og tilbud på opgaven fra Jer! Venlig hilsen Bent, Værløse

Sløjfningsattest på tom og afblændet olietank.

Hej. Vi er ved at købe et hus. Tanken skulle være bundsuget, tom og afblændet, men der er ikke nogen sløjfningsattest. Tanken er nedgravet og vi kender ikke størrelsen umiddelbart. Hvad er prisen for dette og hvor hurtigt kan det gøres? Venlig hilsen Kim, Holbæk

Sløjfning eller evt. opgravning af olietank.

Sløjfning eller evt. opgravning af olietank. Venlig hilsen John, Næstved

Sløjfningsattest på min gammel olietank.

Jeg skal have lavet en sløjfningsattest på min gamle olietank, hvad skal noget sådan noget koste? Venlig hilsen Jonas, Ålsgårde

Tilbud på eftersøgning af olietank.

Vi ville gerne have et tilbud på at få eftersøgt en mulig olietank på vores grund, derefter ville vi gerne have den genafblændet. Vi bor i Kolding kommune. Venlig hilsen Joan, Kolding

Sløjfning af nedgravet olietank på 6000 liter.

Vi har en nedgravet olietank på 6000 liter fra 1980 i Ballerup. Den skal tømmes og renses. Mener ikke der er så meget tilbage i tanken. Vi graver selv (håndværker gør det) tanken op. Ser frem til at modtage jeres tilbud. Send også gerne et på opgravning. Venlig hilsen Claudia, Ballerup

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse