Vi vil gerne have lokaliseret en olietank.

Vedr. registreret olietank på vores ejendom. På vores ejendom, som vi har ejet siden 1985, er registreret en nedgravet olietank. Vi har overtaget ejendommen med indlagt fjernvarme, og blev ikke oplyst om dette da vi købte huset. Da vi fem år efter overtagelsen fik en skrivelse fra Kommunen om, hvordan vi havde forholdt os med den registrerede nedgravede olietank, meddelte vi dem, at der ikke var nogen tegn på en sådan. Vi havde købt ejendommen af et dødsbo efter en enlig fraskilt mand, så vi kunne jo heller ikke forhøre os hos den foregående ejer. Kommunen registrerede derefter tanken som afblændet. Efterfølgende har vi for mange år siden talt med vores daværende nabo om det. Han huskede at der blev gravet op ved vores bagdør, og fyldt op med sand. For et par år siden snakkede vi med vores nabo om det. De var gode venner med de foregående ejere, og kunne meddele at tanken blev tømt ved at de pumpede restindholdet over i deres tank, da de fik fjernvarme senere. For nylig har vi så fundet frem til den fraskilte kone, som boede i huset da fjernvarmen blev indlagt. Hun mener helt bestemt tanken er gravet op og fjernet sammen med skorstenen. Hvis den mod forventning ikke er, kan vi ud fra et gammelt foto næsten udpege det sted, hvor udluftningsstudsen stak op. Da vi står overfor at sælge vores hus indenfor de næste år vil vi gerne have tingene i orden. Vi vil derfor gerne have et tilbud på følgende undersøgelse af jer: 1) Hvis olietank er væk kan I vel ret hurtigt konstatere det v.h.a. en metaldetektor el.lign. – vi ved jo næsten præcis, hvor den har været. Hvad koster det? 2) Hvis metaldetektoren viser at den stadig er der, kan man vel komme ned til den ved fjernelse af nogle enkelte fliser, og konstatere om den er tømt og afblændet? Hvad koster det? Hvis tanken meget mod forventning ikke skulle være fjernet eller tømt, må vi jo tage den derfra?

Venlig hilsen

Jacob, Aarhus

Andre har spurgt om:

Jeg ønsker en autoriseret tankattest.

Ved ejendom handel, mangler jeg autoriseret tankattest. Har selv opfyldt 1500 liter jord – olietank med grus. Hvis jeg selv finder tanken, hvad er prisen da? Venlig hilsen Svend, Horsens

Tilbud på sløjfning af to olietanke.

Vi skal muligvis købe en ejendom, hvor der er to nedgravede og sløjfede olietanke. Vi har endnu ikke været i stand til, at fremskaffe attester for sløjfningen. Sælger vil ikke gå med til en undersøgelse af jordbunden ift. forurening som betingelse for køb. Åbenlyst fordi, at påvist forurening vil sænke ejendommens værdi væsentligt. Vi har…

Tilbud på opgravning af olietank på 2500 liter.

Jeg vil gerne bede om et tilbud på, at få opgravet og afskaffet en gammel olietank på 2500 liter. Jeg kender desværre ikke typen af tank, men har en gyldig sløjfningsattest udarbejdet ved køb af ejendommen sidste år. Jeg vil dog formode, at den er fra 70’erne tanken, da huset er byget i 1973. Sig…

Jeg skal have sløjfet min olietank.

Jeg skal have sløjfet min olietank på ca. 4000 liter. Der står ca. 20 cm i bunden, som rest. Jeg bor i Holte kommune. Venlig hilsen Casper, Holte

Tilbud på sløjfning af olietanke.

Tilbud på afblænding/sløjfning af olietanke. Jeg bor i Københavns kommune. Venlig hilsen Karen, København

Jeg har en nedgravet olietank der skal sløjfes.

Jeg har en nedgravet olietank der skal sløjfes. Jeg bor i Odense kommune. Venlig hilsen Nikolaj, Odense

Sløjfning af min 2500 liters tank.

Jeg ville gerne bede om en sløjfning af min 2500 liters tank, som er underjordisk. Olien er brugt op, og jeg ville også gerne bede om en attest. Venlig hilsen Nicolai, København

Gammel olietank ønskes sløjfet og afblændet.

Hej. Vi har en gammel olietank fra 1982 på 1500 liter som vi gerne vil have sløjfet og afblændet, da den er udløbet og vi har skiftet over til en anden varmekilde. Hvor meget vil det koste og hvor hurtigt kan I få gjort det?  Venlig hilsen Ritvars, Vemb

Opgravning og indberetning til kommunen.

Hej. Vi fik fjernevarme i efteråret og vvs firma sørgede for at tømmer og afblænde den nedgravede tank. Den er ca. 20 år gammel, andet ved vi ikke om den. Kan vi få et tilbud på opgravning og efterfølgende indberetning til kommunen så den kan sløjfes i BBR? Venlig hilsen Anders, Egå

Jeg har en nedgravet olietank der skal sløjfes.

Jeg har en nedgravet olietank der skal sløjfes. Venlig hilsen Nikolaj, København

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse