Vi vil gerne have lokaliseret en olietank.

Vedr. registreret olietank på vores ejendom. På vores ejendom, som vi har ejet siden 1985, er registreret en nedgravet olietank. Vi har overtaget ejendommen med indlagt fjernvarme, og blev ikke oplyst om dette da vi købte huset. Da vi fem år efter overtagelsen fik en skrivelse fra Kommunen om, hvordan vi havde forholdt os med den registrerede nedgravede olietank, meddelte vi dem, at der ikke var nogen tegn på en sådan. Vi havde købt ejendommen af et dødsbo efter en enlig fraskilt mand, så vi kunne jo heller ikke forhøre os hos den foregående ejer. Kommunen registrerede derefter tanken som afblændet. Efterfølgende har vi for mange år siden talt med vores daværende nabo om det. Han huskede at der blev gravet op ved vores bagdør, og fyldt op med sand. For et par år siden snakkede vi med vores nabo om det. De var gode venner med de foregående ejere, og kunne meddele at tanken blev tømt ved at de pumpede restindholdet over i deres tank, da de fik fjernvarme senere. For nylig har vi så fundet frem til den fraskilte kone, som boede i huset da fjernvarmen blev indlagt. Hun mener helt bestemt tanken er gravet op og fjernet sammen med skorstenen. Hvis den mod forventning ikke er, kan vi ud fra et gammelt foto næsten udpege det sted, hvor udluftningsstudsen stak op. Da vi står overfor at sælge vores hus indenfor de næste år vil vi gerne have tingene i orden. Vi vil derfor gerne have et tilbud på følgende undersøgelse af jer: 1) Hvis olietank er væk kan I vel ret hurtigt konstatere det v.h.a. en metaldetektor el.lign. – vi ved jo næsten præcis, hvor den har været. Hvad koster det? 2) Hvis metaldetektoren viser at den stadig er der, kan man vel komme ned til den ved fjernelse af nogle enkelte fliser, og konstatere om den er tømt og afblændet? Hvad koster det? Hvis tanken meget mod forventning ikke skulle være fjernet eller tømt, må vi jo tage den derfra?

Venlig hilsen

Jacob, Aarhus

Andre har spurgt om:

Pris på sløjfning og bortskaffelse af olietank.

Jeg har en nedgravet lovlig olietank fra 1987, på 2500 liter, som inden for en overskuelig fremtid skal sløjfes og fjernes fra grunden. Hvis jeg selv graver tanken fri, hvad koster det så at få den sløjfet og bortskaffes? Venlig hilsen Rasmus, Næstved

Vores olietank skal bortskaffes.

Vi har en olietank i grundplan, som skal bortskaffes. Tilbud ønskes. Adressen er i Holbæk kommune. Venlig hilsen Fanny, Holbæk

Ønsker tilbud på tankattest og hvad dette måtte kræve.

Som arving skal jeg sælge dødsbo efter mine forældre, men der er ingen tankattest. Jeg ved hvor olietanken er, men ikke tilstanden af den. Ejendommen ligger i Vanløse. Er det inden for jeres område? Venlig hilsen Svend, Vanløse

Hvad koster det at få opgravet min olietank.

I forbindelse med huskøb, kan vi se der er en nedgravet olietank. Den er bundsuget og afblændet i 1992. Vi vil gerne høre hvad det vil koste, at få den gravet op og fjernet. Det er en ståltank på 2500 liter. Gitte, Holbæk

Tilbud på bortskaffelse af to overflade dieseltanke.

Hej med jer. Jeg ønsker et tilbud på bortskaffelse af 2 stk. overflade dieseltanke. Den en er af plastik på 1300 liter med pumpe fra 2012. 1 stk. overfladetank gul på 1500 liter. Har været ubrugt i mange år. På forhånd tak. Venlig hilsen Carsten, København

Olietank ønskes tømt og fyldt med sand.

Vi har en olietank, som vi selv tømte for olie i 2009. Vi vil gerne have den helt tømt og fyldt med sand, da den ligger ca 1-1,5 meter fra soklen på huset. Venlig hilsen Viggo, Skive

Vi skal bruge en afblændingsattest på en olietank.

Hej Fensmark. Vi skal bruge en afblændingsattest, som vi netop har solgt. Hvor hurtigt har I mulighed for at komme ud? Rigtig god dag. Venlig hilsen Michael, Køge

Jeg ville gerne have fjernet min olietank.

Jeg ville gerne have fjernet min olietank. Placeringen af den er fremvist i BBR. Venlig hilsen Kim, København

Jeg ville gerne have tømt min olietank.

Jeg ville gerne gave tømt min olietank på 1500 liter, der er cirka 50 liter i tanken. Venlig hilsen Peter, København

Undersøgelse af tank.

Ifølge BBR har vi en nedgravet olietank fra 1954 på vores grund. Den blev sløjfet i 1975. Vi ville gerne have den undersøgt og vide hvordan tilstanden af tanken er. Venlig hilsen Kjeld, København

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse