Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.
Forespørgsel:
Hej
Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.
Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).
SCENARIE 1 (det sandsynlige):
Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.
SCENARIE 2:
Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.
I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.
Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.
NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.
I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.
Kirsten, Roskilde
Andre har spurgt om:
Vi skal have fjernet en olietank.
Vi skal have fjernet en olietank, jeg er oplyst om at den indeholder ca. 200 liter olie. Den skal skæres op og køres væk. Den står på i Glostrup. Venlig hilsen Miguel, Glostrup
Forureningsprøve af olietank.
Vi er ved at købe hus, hvor der er en plastiktank oven på jorden. Vi har ikke talt om, at tanken skulle sløjfes. Men vi har talt om, at for at sikre sig, så kunne man tage en forureningsprøve. For at være helt sikker. Venlig hilsen Jørgen, Sejerø
Flytning af olietank.
Jeg har en ny olietank i min indkørsel. Jeg vil gerne have flyttet den 10 m længere hen. Venlig hilsen Regina, København
Tilbud på afhentning af olietank.
Har en spildolie tank der skal skrottes. Det er en 1200 liter tank. Pris på afhentning af den står hel frit oven på jorden. Venlig hilsen Kevin, København
Sløjfet olietank ønskes opgravet.
Vi har en ifølge sælger sløjfet olietank gravet ned i vores forhave, som vi ønsker opgravet. Det er en Viklet, kugleformet glasfiberarmeret polyestertank på 2500 liter. Er det noget at kan give et tilbud på? Venlig hilsen Stine, København
Sløjfning af tank i haven.
Et stk. tank i haven, den skal fyldes og dokumentation skal sendes til Næstved kommune. Pris ønskes. Venlig hilsen Klaus, Næstved
Tjek af korrekt afblænding.
Ved min mors hus ligger der formentlig en olietank etableret i 1977, der nok ikke har været i brug siden 1984, men figurerer som “i drift” på BBR-meddelelsen fra kommunen. Nu skal huset sælges, så vi har brug for en klar melding om, hvordan olietanken er behandlet. Kan I hjælpe med dette? Venlig hilsen Marianne,…
Fjernelse af olietank i vores andelsforening.
Fjernelse af olietank i vores andelsforening. Tanken er i kælderen og skal opskæres. Venlig hilsen Janus, København
Tankscreening af olietank.
Vi er i tvivl om vi stadig har en olietank i jorden. Hvad koster det at få tjekket det ud? Venlig hilsen Malene, Odder
Jeg ønsker et tilbud på at få tanken gravet op.
Jeg har været ved at grave i min forhave, da jeg skal have lagt fliser, så der er plads til at parkere en bil. I den forbindelse støder jeg på en olietank, som ikke har været oplyst i BBR. Jeg vil meget gerne have gravet olietanken op, og kørt væk. Jeg har fundet ud af,…