Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Forespørgsel:
Hej

Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.

Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.

I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

Pris på opgravning af olietank.

Forespørgsel: Hej Jeg har en olietank liggende på min grund, som kommunen ikke kan dokumentere er afblændet korrekt, og det forlanger en mulig køber af mit hus. Jeg ved nogenlunde hvor tanken ligger på min grund, og denne skulle ligge frit i græsplænen i forlængelse af en stenbelagt indkørsel. Hvad vil det koste at grave…

Læk i olietank.

Forespørgsel: Jeg har en gammel, næsten tom olietank stående i jordhøjde, men inde (max 1 m højde) med direkte udendørs adgang. Jeg tror den er på ca 1500 liter. Der er en mindre læk, men det har kunnet suges med grus. Jeg kan ikke umiddelbart se noget mærke/skilt på tanken mht producent, årgang osv. Jon,…

Tilbud på fjernelse af fritstående olietank.

Forespørgsel: Tilbud på fjernelse af fritstående olietank. Mikkel, Glostrup

Tømning af nedgravet tank.

Forespørgsel: Fast pris på tømning af nedgravet tank 2500 liter og afblænding. Ved ikke om den er tom eller ikke. Kirsten, København

Pris for rensning og afblænding af en nedgravet olietank.

Forespørgsel: Pris for rensning og afblænding af en nedgravet olietank. Martin, Tølløse

Ønsker tilbud på opgravning af olietank.

Forespørgsel: Ønsker tilbud på opgravning af olietank. Oplysninger om tanken, herunder alder, fabrikat og placering, findes på weblager.dk og kan evt. tilsendes. Martin, Virum

Pris på afblænding, opgravning og fjernelse af olietank.

Forespørgsel: Hvad er prisen på at få afblændet en gammel kugleolietank fra 1977 ? Hvad er prisen på at få opgravet og fjernet en gammel kugleolietank fra 1977 ? Ole, Vissenbjerg

Pris på rensning/fyldning og lukning af olietank.

Forespørgsel: Pris på rensning/fyldning og lukning samt attest af olietank på 1500 l, som er gravet ned i en lukket garage. Jeanette, København

Tilbud på oprensning og afblænding af nedgravet olietank.

Forespørgsel: Jeg vil gerne ha tilbud på oprensning og afblænding af nedgravet olietank. Tanken er fuld tilgængelig og jeg graver selv studsen helt fri. Tanken har ikke været i brug i 20 år og er tidligere lukket af. Niels, Egå

Olietank afproppes.

Forespørgsel: Vu har fået fjernvarme 20013/14 og har en glasfiber/plast olietank der holder mange år endnu – men da den ikke bruges skal den vel tømmes for rest olie og afproppes- Der er let adgang til sug af rest indhold. Jeg bestilte egentlig denne service fra fjernvarme inst. men tror aldrig det blev gennemført. Peter,…

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse