Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.
Forespørgsel:
Hej
Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.
Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).
SCENARIE 1 (det sandsynlige):
Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.
SCENARIE 2:
Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.
I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.
Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.
NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.
I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.
Kirsten, Roskilde
Andre har spurgt om:
Olietank ønskes opgravet.
Forespørgsel: Jeg har en meget gammel olietank liggende på grunden, som jeg gerne vil have gravet op, og fjernet. Den blev sløjfet for ca. 30 år siden, da vi gik fra olie til naturgas som opvarmning, så jeg håber at HNG, som stod for det, har gjort det ordentligt. Jeg ved ikke hvor stor den…
Olietank renses, afblændes, og en attest ønskes.
Forespørgsel: vi har fået fjernvarme. 2500 l olietank, nedgravet, den ligger i haven ingen trafik, rest olie 75 – 85 liter. Renses, afblændes, tankattest pris ? Alternativt hvad koster det at grave den op, den ligger i “puddersand”. Med venlig hilsen. Steen, Hellerup
Pris på tømning og sløjfning af olietank.
Forespørgsel: Pris på tømning og sløjfning af underjordisk olietank. Hvor lang ventetid? Bente, Fredericia
Fjernelse af fritstående olietank.
Forespørgsel: Hej, jeg vil gerne bede om tilbud på at få skåret en indvendig og fritstående olitank op – og fragtet væk? Den står i et bryggers. Jeg mener, at den er suget tom. Vh Carsten, Gelsted
Jeg vil gerne have en pris på afblænding af olietank.
Forespørgsel: Hej Jeg vil gerne have en pris på blænding og rens af gl. Olietank på 2500 l. Den er ned gravet ved siden af vores carport og er rimelig nem at komme til. Den ligger kun slam i bunden. Kan jeg få en ca pris. Venlig hilsen Christian, Slangerup
Jeg vil gerne modtage tilbud på sløjfning af olietank.
Forespørgsel: Hej Fensmark Jeg vil gerne modtage tilbud på sløjfning af nedgravet olietank, den er beliggende ved mit hus. Den er på ca. 2500 l og der er ca. 50 liter tilbage. Jeg tænker at den skal fyldes med grus. Mvh Joakim, Femø
Tømning af olietank.
Forespørgsel: Tømning af olie tank (1200.l jordtank) ca. 250l olie+dokumention. Henning, København
Tilbud på rensning, afblænding og påfyldning af olietank.
Forespørgsel: Hej, Vi vil gerne bede om et tilbud på rensning, afblænding og påfyldning af grus på en nedgravet 2500liters olietank. Ser frem til at modtage jeres tilbud. På forhånd tak. Mvh. Christian, Herlufmagle
Tilbud ønskes på tømning af indendørs olietank.
Forespørgsel: Tilbud ønskes på tømning af indendørs opstillet olietank. 1000 liters. Rest olie udgør ca 100 liter. Olietanken skal tømmes pga ny opvarmningsmåde af ejendommen. Tanken er fra 2008 og i god stand. Skal videre sælges . Hans, København
Jeg ønsker et tilbud på afhentning og afmelding af en olietank.
Forespørgsel: Jeg ønsker et tilbud på afhentning og afmelding af en ca. 5 år gammel indendørs olietank på 1200 l. som er afmonteret og står i min indkørsel. Tanken er kørt tom, men der er nok en rest olie i tanken. Med venlig hilsen Kai, Stenløse