Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.
Forespørgsel:
Hej
Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.
Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).
SCENARIE 1 (det sandsynlige):
Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.
SCENARIE 2:
Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.
I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.
Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.
NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.
I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.
Kirsten, Roskilde
Andre har spurgt om:
Jeg har en olietank der skal renses og sløjfes.
Jeg har en nedgravet olietank der skal renses og sløjfes. Eventuelt skal den fyldes med sand. Den er på 2500 liter og fra 1977, men har ikke været i brug siden 1988. Venlig hilsen Kjeld, København
Pris på rengøring og bortskaffelse.
Jeg har en nyligt opgravet olietank liggende, jeg vil gerne høre om en pris på rengøring og bortskaffelse af den. Venlig hilsen Hanne, København
Tilbud på opgravning og undersøgelse af forurening.
Jeg skal byde på et hus. På grunden er der en olietank, som er i brug. Jeg ville derfor gerne have tilbud på opgravning og undersøgelse af forurening. Venlig hilsen Abdel, Kalundborg
Min gamle olietank skal sløjfes.
Jeg har en olietank, som skulle have været sløjfet i 2018. Kan i hjælpe med dette? Venlig hilsen Sanne, Charlottenlund
Fjernelse af olietank.
I forbindelse med at jeg skal have installeret en ny varmepumpe, har jeg en olietank der skal fjernes. Jeg ville høre om i kunne hjælpe med dette. Venlig hilsen Mette, København
Sløjfningsattest på olietank.
Jeg ville gerne bede om en sløjfningsattest på min olietank. Venlig hilsen Nicki, Søborg
Tilbud på jordforureningsundersøgelse.
Jeg ville gerne bede om et tilbud på jordforureningsundersøgelse. Olietanken er nedgravet. Venlig hilsen Jonas, Gentofte
Tilbud på lokalisering af olietank.
Tilbud på lokalisering af olietank. Venlig hilsen Søren, Næstved
Tankscreening af olietank.
Vores grund er ved, at blive gjort klar til at vores nye hus skal opføres. I forbindelse med gravemaskinen gravede overskydende jord væk på grunden støtte vi på en slags ”beton klods” i det område i bunden af haven hvor, der tidligere lå et skur/halvtag. På noget af betonen var der noget sort misfarvning og…
Tilbud på korrekt sløjfning af olietank.
Vi skal sælge mine forældres dødsbo på Amager, og skal dokumentere at olietanken er Korrekt sløjfet. Vi ved hvor tanken ligger, sådan inden for få meter. Vi skal bruge en sløjfningsattest til dette. Hvor hurtigt kan i rykke ud? Og en ca. pris? Vi er interesseret i hurtigst muligt, da vi har et salg der…