Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.
Forespørgsel:
Hej
Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.
Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).
SCENARIE 1 (det sandsynlige):
Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.
SCENARIE 2:
Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.
I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.
Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.
NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.
I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.
Kirsten, Roskilde
Andre har spurgt om:
Tilbud på lokalisering og sløjfning af olietanken.
Kan I være behjælpelig med et tilbud på lokalisering og sløjfning af olietanken? Rigtig god dag. Venlig hilsen Michelle, Vemmelev
Tjek af olietank.
Vi skal have tjekket sløjfning af vores olietank i forbindelse med boligkøb. Venlig hilsen Charlotte, Hillerød
Opgravning og forureningsundersøgelse af olietank.
Vi ville gerne have opgravet vores sløjfet olietank og taget jordprøve. Vi bor i Københavns kommune. Venlig hilsen Maja, København
Afhentning af fritstående 1200 liter olietank.
Afhentning af fritstående 1200 liter olietank. Den er 5 år gammel og befinder sig i Skive kommune. Venlig hilsen Jens, Skrive
Pris på fjernelse af 2 olietanke.
Jeg har 2 olietanke af 4000 liter, som jeg gerne vil have fjernet og en attest på, at der ikke er sket en forurening. De skulle være tømt. Hvad koster hhv. fjernelse og attest. Venlig hilsen Henrik, Kolding
Jeg skal have bortskaffet min olietank.
Jeg har en nyere olietank stående, som jeg skal have bortskaffet. Den rummer ca. 120-150 liter olie. Årsagen er, at jeg har fået varmepumpe. Jeg skal bede om et tilbud tømning og bortskaffelse. Den kan rumme 2000 liter i alt, i stål og den står ude i mit skur, så den skal ikke bæres op…
Jeg ønsker en autoriseret tankattest.
Ved ejendom handel, mangler jeg autoriseret tankattest. Har selv opfyldt 1500 liter jord – olietank med grus. Hvis jeg selv finder tanken, hvad er prisen da? Venlig hilsen Svend, Horsens
Tilbud på sløjfning af to olietanke.
Vi skal muligvis købe en ejendom, hvor der er to nedgravede og sløjfede olietanke. Vi har endnu ikke været i stand til, at fremskaffe attester for sløjfningen. Sælger vil ikke gå med til en undersøgelse af jordbunden ift. forurening som betingelse for køb. Åbenlyst fordi, at påvist forurening vil sænke ejendommens værdi væsentligt. Vi har…
Tilbud på opgravning af olietank på 2500 liter.
Jeg vil gerne bede om et tilbud på, at få opgravet og afskaffet en gammel olietank på 2500 liter. Jeg kender desværre ikke typen af tank, men har en gyldig sløjfningsattest udarbejdet ved køb af ejendommen sidste år. Jeg vil dog formode, at den er fra 70’erne tanken, da huset er byget i 1973. Sig…
Jeg skal have sløjfet min olietank.
Jeg skal have sløjfet min olietank på ca. 4000 liter. Der står ca. 20 cm i bunden, som rest. Jeg bor i Holte kommune. Venlig hilsen Casper, Holte