Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.
Forespørgsel:
Hej
Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.
Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).
SCENARIE 1 (det sandsynlige):
Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.
SCENARIE 2:
Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.
I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.
Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.
NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.
I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.
Kirsten, Roskilde
Andre har spurgt om:
Ønsker tilbud på bundsugning af en jordtank.
Hej, jeg ønsker at få et tilbud på bundsugning af en jordtank. Tanken er blændet i 1984, ingen dokumentation om bundsugning. Venlig hilsen Jesper, Haderslev
Sløjfning af 1200 liter fritstående olietank.
Fritstående olietank på 1200 liter står i en lade med stor port. Den skal sløjfes så vi kan komme af med den. For Billeder og nærmere detaljer send en mail eller giv mig et kald. Venlig hilsen Simon, Odsherred
Hvad skal i have for at hente min olietank.
Jeg har gravet en gammel afblændet olietank op af jorden. Den fejler ikke noget og er på 1500 liter. Den ligger helt ud til vejen. Hvad skal i have for at hente den? Venlig hilsen Peter, Skanderborg
Tilbud på fjernelse af fritstående olietank.
Hej Fensmark, jeg har en 1200L olietank i kælderen som jeg gerne vil af med. Kan i hjælpe med dette? Jeg vil tro at tanken kan bakses ud af kælderen, jeg har svært ved at tro at den er samlet i kælderen? Men jeg ved det ikke! Tanken er fra 2008 og den er “kørt…
Opgravning af tom olietank.
Forespørgsel: Har en olietank der er tømt men skal opgraves. Venlig hilsen Allan, Allerød
Tilbud på sløjfning af nedgravet olietank.
Hej. Jeg ønsker at få tilbud på sløjfning af nedgravet olietank. Tank størrelse er 1500 liter. Venlig hilsen Mikael, Viborg
Mindre olietank i kælder skal fjernes.
Mindre olietank i kælder skal fjernes. Venlig hilsen Liselotte, Hørsholm
Opgravning af 2500 liters Tømt og afblændet olietank.
Opgravning og fjernelse af 2500 liters Tømt og afblændet olietank fra 1960. Er afblændet i 1982. Venlig hilsen Helle, Næstved
Ønsker tilbud på bortskaffelse af olietank.
Jeg har en 1500l olietank, Tom eller næsten tom, stående i garage i hus. Ønsker tilbud på bortskaffelse. Tanken kan bæres direkte ud af garagen. Tanken er afmonteret og har stået der i 40 år. Venlig hilsen Niels, Kalundborg
Tilbud på opgravning af nedgravet olietank.
Vi har nedgravet stål olietanke på 60.000 liter, hvad koster det at få den fjernet? Venlig hilsen Ulrich, Holstebro