Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Forespørgsel:
Hej

Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.

Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.

I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

Undersøgelse af forurening ved sløjfet olietank.

Forespørgsel: Undersøgelse af forurening ved sløjfet olietank. Venlig hilsen Emil, Fredericia

Jeg skal have sløjfet en olietank og fyldt med grus.

Jeg skal have sløjfet en olietank og fyldt med grus, da jeg formoder den ligger i indkørslen. Hvad vil prisen være på denne opgave. Venlig hilsen Villy, Holbæk

Nedgravet olietank på 2500 liter skal sløjfet.

Vi har en nedgravet olietank på 2500 liter som vi gerne vil have sløjfet, ikke gravet op. Der er formentlig slam tilbage. Venlig hilsen Birgitte, Viborg

Vi har en 1200 liters olietank som skal sløjfes.

Vi har fået jordvarme og har en nedgravet olietank på 1200 l som skal sløjfes. Den er placeret i haven et godt stykke fra huset, så det burde (hvis jeg tolker reglerne korrekt) være tilstrækkelig at bundsuge og afproppe?Hvad vil det koste? Venlig hilsen Bjarne, Varde

Vi skal bruge en sløjfningsattest.

Ejendomsmægler har gjort opmærksom på at der mangler sløjfningsattest hos kommunen. Tanken er sløjfet tilbage i 1989 ca. kan I hjælpe os med dette mysterium? Venlig hilsen Trine, Næstved

Pris på opgravning af nedgravet olietank.

En venlig forespørgsel om pris på fjernelse af nedgravet olietank (2500 liter). Info om tank: kugleformet gladfiberarmeret polyestertank, mærket B. Christensen 1971. Tanken er sløjfet i 1987 og godkendt af kommunen. Venlig hilsen Kasper, Roskilde

Vi skal have fjernet vores olietank.

Jeg har netop fået installeret varmepumpe som erstatning for oliefyr. Jeg har ca. 20L olie tilbage i tanken som jeg tænker skal fjernes før den kan afblændes. Kan i hjælpe med det? Venlig hilsen Søren, Solrød

Jeg skal have fjernet min fritstående olietank.

Hej, vi har en overjordisk olietank vi godt kunne tænke os at få fjernet. Vil I være venlige at kontakte mig? Venlig hilsen Louise, Esbjerg

Tilbud på en eftersøgning af en nedgravet olietank.

Jeg står midt i et huskøb og har brug for er tilbud på en eftersøgning af en nedgravet olietank, samt kontrol af om den er korrekt sløjfet og eventuelt forurenings undersøgelse, så jeg ikke står og køber et hus med en grim overraskelse. Der er ingen papirer på tanken hos kommunen andet end at den…

Tilbud på undersøgelse af jorden nedgravet olietank.

Jeg ønsker et tilbud på undersøgelse af jorden ved gammel nedgravet olietank. Tanken er renset og ordnet efter forskrifter og meldt til kommunen. Hvad vil det evt koste? Venlig hilsen Birgitte, Kolding

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse