Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.
Forespørgsel:
Hej
Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.
Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).
SCENARIE 1 (det sandsynlige):
Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.
SCENARIE 2:
Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.
I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.
Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.
NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.
I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.
Kirsten, Roskilde
Andre har spurgt om:
Pris på tømning og opgravning af olietank.
Jeg ønsker pris på tømning og opgravning af olietank. Venlig hilsen Mikael, Horsens
Erik, Nørreballe
Godt arbejde- fin rengøring.
Vi skal have tjekket at gammel olietank ikke er forurenet.
Potentiel køber har spurgt til en gammel blændet olietank og vil gerne have sikkerhed for at der ikke er forurening. Venlig hilsen Kurt, Ringsted
Afblænding af en nedgravet olietank.
Afblænding af en nedgravet olietank, og hjælp til at finde tanken på grunden. Venlig hilsen Ian, Odense
Pris på opgravning af en 2500l olietank.
Pris på opgravning af en 2500l olietank sløjfet og plomberet i 1984. Tanken befinder sig i baghave. Venlig hilsen Henrik, København
Opgravning og fjernelse af nedgravet benzin tank.
Opgravning og fjernelse af nedgravet benzin tank i gårdspladsen. Efterfølgende opfyldning af hul. Venlig hilsen Kim, Greve
Fjernelse af 1200 liters olietank fra kælder.
Vi skriftede tilbage i 2012 olietank, men her aldrig fået fjernet den gamle fra kælderen da det kræver opskæring at få den ud. Det vil vi gerne have gjort nu. Mener at der er en 1200 liters tank. de er stadig lidt olie i. Kan i give en pris for at fjerne den. Venlig hilsen…
Vi vil gerne have et tilbud på at få fjernet vores oliefyr.
Min mand og jeg er ved at overtage et hus. Der står en gammel olietank der ikke er i brug i et udhus, og ikke registret i BBR. Der er en anden nyere tank, der er i brug og som står frit udenfor. Den er tilknyttet oliefyr, og registeret i BBR. Vi vil gerne have…
Vores olietank skal gensløjfes.
Det drejer sig om en nedgravet stålolietank på 2500 l fra 1971, som er placeret i en indkørsel. Den er ikke blevet sløjfet efter forskrifterne. Der er bundsuget for vand, og sugeledningen er renset. Jeg vil gerne have et tilbud på denne opgave. Venlig hilsen Kristen, Vedbæk
Eftersøgning af olietank.
Hej, vi har muligvis en nedgravet olietank på vores private grund. Har i mulighed for at komme ud og bekræfte, om den er der, og hvis ja – tjekke om den er afblændet. Hvad ville er check koste? (hurtigst muligt). Hvis den ikke er afblændet, vil vi gerne betale for denne ydelse også. venlig hilsen…