Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.
Forespørgsel:
Hej
Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.
Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).
SCENARIE 1 (det sandsynlige):
Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.
SCENARIE 2:
Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.
I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.
Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.
NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.
I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.
Kirsten, Roskilde
Andre har spurgt om:
Tilbud og tidhorisont på foretagelse af jordprøve.
I forbindelse med et boligkøb, og en allerede afblændet olietank, ønsker vi foretaget en jordprøve (jordforurening). Tanken ligger i kanten af alle’en ved huset. Let tilkørselsforhold ejendommen. Må jeg bede om et tilbud og en tidhorisont. På forhånd tak Venlig hilsen Morten, Ringsted
Vores olietank ønskes sløjfet.
Olietank ønskes sløjfet efter tilbud. Den står i min kælder. Studserne er i forvejen blændet men kan evt. skæres af. Venlig hilsen Johan, Sorø
Tilbud på sløjfning, og opfyldning af vores olietank.
Hej. Vi ønsker at få et tilbud på sløjfning, rensning og opfyldning af vores olietank. Den er på 2500 l og ligger i jorden. Venlig hilsen Lone, Haslev
Tilbud på sløjfning af 1500 l nedgravet dieseltank.
Jeg vil gerne have tilbud på sløjfning af 1500 l nedgravet dieseltank i Tikøb. Venlig hilsen Klaus, Tikøb
Fjernelse af nedgravet olietank, som er lokaliseret.
Opgaven består i at fjerne en nedgravet olietank, som er lokaliseret. Tanken er tom og afblændet (og vistnok på 4000 liter) og ligger under en flisebelægning. Opgaven ønskes udført senest i løbet af marts 2021. Venlig hilsen Jens, Rødovre
Hvad vil det koste at få afskaffet vores olietank?
Vi har en fritstående olietank (1200L) i stål, som skal skiftes til en ny. Den er nemt at tilgå (flisebelægning fra vej til tank). Hvad koster det, inkl. bortskafning af den gamle, og kan hvad er prisforskellen, hvis vi vælger at opgradere til en større tank. Venlig hilsen Daniel, Værløse
Vi ønsker dokumentation på afblænding af olietank.
Vi vil gerne have undersøgt en nedgravet olietank, str. uvis. afblændet og tømt ifølge kommune og tidliger ejer, men der foreligger ikke dokumentation fra fagperson. – Vi ønsker dokumentation på at dette er gjort korrekt. Venlig hilsen Randi, København
Jeg skal have fortaget undersøgelse af olietank.
Spørgsmål til undersøgelse af en gammel nedgravet olietank under en udestue. Der findes ingen dokumentation om olietanken fra sælger eller kommunen. Tanken er på 4000 liter og skulle have været afblændet i 1981. Vi ved ikke om den er det. venlig hilsen Christina, København
Tømme en olietank og fylde op med sand.
Tømme en olietank og fylde op med sand. Olietanken ligger i indkørsel. Venlig hilsen Liselotte, København
Fjernelse af nedgravet olietank fra 1960.
Fjernelse af nedgravet olietank fra 1960 på grunden. Jeg ved ikke hvor på grunden denne skulle ligge. Venlig hilsen Mette, Klampenborg