Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Forespørgsel:
Hej

Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.

Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.

I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

Fjernelse af to nedgravede olietanke.

Jeg har overtaget et hus, hvor der ifølge BBR er to nedgravede olietanke. Den ene skulle være tømt og afblændet. Den anden blot afblændet. Jeg ønsker et tilbud på at få disse fjernet og så for god ordens skyld også at få foretaget en jordforureningsprøve. Tankene er under 6000 liter. Venlig hilsen Peter, Hellerup

Pris på fjernelse af fritstående olietank og oliefyr.

Jeg har en 1200l fritstående olietank på min grund. Den er allerede blevet slået fra og er til at bære væk. Måleren står på 0 men der er stadig lidt rester og slam tilbage i den. Derudover har jeg et gammelt tungt oliefyr. Begge dele skal fjernes fra min grund. Er dette et job for…

Tilbud på tømning og afblænding af olietank.

Tilbud på tømning og afblænding af nedgravet 2000 liter olietank. Venlig hilsen Flemming, Svendborg

Olietank på 2500 liter ønskes sløjfet og opgravet.

Jeg har en olietank på 2500 liter nedgravet i forhaven til mit hus. Olietanken er 40 år og skal sløjfes og gerne opgraves. Planen er at jeg skifter til naturgas i august. Har i mulighed for at give et tilbud på at sløjfe tanken samt fjernelse af denne i august. Tak Venlig hilsen Mona, Vonge

Olietank på 1200 liter skal sløjfes og afskaffes.

Hej Fensmark. Jeg har et olietank på 1200 liter, som står på jorden bag på mit hus, som nu skal afskaffes eller sløjfes. Tanken står frit og skulle være nem at komme til og fjerne. Hvis ønskes sender jeg et billede af tanken. Giv venligst et bud for hvad det vil koste i kr. at…

Fast tilbud på sløjfning af nedgravet olietank.

I forbindelse med et hussalg, vil jeg gerne have et fast tilbud på sløjfning af en nedgravet olietank på min grund. Tanken er 2500 liter og nedgravet i 1968. Tanken er afblændet af den daværende ejer, men køberne vil se dokumentation for at afblændingen er lovligt udført. Kan I også give tilbud på miljøprøver efter…

Tilbud på fjernelse af tom olietank.

Hej Fensmark. Vi har en 1500 liter jordtank, som vi gerne have en pris på at få fjernet. Tanken ligger på en opkørsel så den er let at gå til. Tanken er tom. Gratis tilbud uden binding. På forhånd tak. Venlig hilsen Poul, Højbjerg

Hvad vil det koste at få identificere en olietank?

Jeg har brug for at identificere en nedgravet olietank. Der findes ingen tegninger, som viser placeringen, kun en gammel attest på tømning og sløjfning. Hvad skal det koste at identificere tanken? På forhånd tak. Venlig hilsen Mette, Risskov

Fjernelse af 1200 l fritstående.

Fjernelse af 1200 l fritstående olietank inkl. olie. Står 4-5 m fra vejen. Venlig hilsen Keld, Hvidovre

Indendørs olietank som er tømt og ønskes fjernet.

Indendørs olietank som er tømt og ønskes fjernet. Befinder sig i 2-3meters højde. Venlig hilsen Sine, København

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse