Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.
Forespørgsel:
Hej
Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.
Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).
SCENARIE 1 (det sandsynlige):
Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.
SCENARIE 2:
Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.
I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.
Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.
NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.
I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.
Kirsten, Roskilde
Andre har spurgt om:
Opgravning og bortskaffelse af olietank.
Jeg har en nedgravet olietank, som jeg godt vil have fjernet, da vi har fået fjernvarme. Det er en 1500 liter ståltank med polyesterbeklædning fra 2006, og den er tømt for olie. Det drejer sig om opgravning, bortskaffelse og genopfyldning af hullet. Tanken er placeret ca. 1,5 m. fra carport. Jeg vil gerne have et…
Lokalisere evt. olietank.
Grundet salg af hus, er vi blevet pålagt at lokalisere evt. olietank på grunden. Vi ønsker derfor at få et tilbud på denne opgave, samt få bekræftet en tid, I kan komme og udføre opgaven. Venlig hilsen Birgitte, Vojens
Attest på afblænding af olietank.
I forbindelse med hussalg overvejer vi at få attest på afblænding af olietank. Der ligger underskrevet angivelse herfor til kommunen fra 1995, men uden egentlig attest. Hvad ville pris og tidsplan for en sådan assistance fra jeres side være? Venlig hilsen Morten, Næstved
Tilbud på en eftersøgning af olietank.
Jeg vil gerne bede om et tilbud på en eftersøgning af olietank i forbindelse med et huskøb, da der ikke er dokumentation for hvorvidt den tidligere er fjernet. Ifølge bbr er der tale om en 2400 liter nedgravet tank til fyringsolie. Venlig hilsen Mikkel, Rødovre
Tilbud ønskes på eftersøgning af olietank.
Tilbud ønskes på eftersøgning af olietank som er etableret i 1968 og sløjfes i 1989. Såfremt tanken findes, kontrolleres det om den er korrekt afblændet. Venlig hilsen Per, Østbirk
1200 liter oval olietank skal fjernes.
1200 liter oval olietank skal fjernes. Den er taget fra oliefyret og den er tom, der er måske en lille sjat olie tilbage i tanken, den står ved indkørsel så den er nem og fjerne. Venlig hilsen Jesper, København
Tilbud på tømning af 2 olietanke.
Vi har 2 olietank på 1200 liter, som tidligere har været anvendt til fyringsolie og traktor diesel. Der er ca. 100 – 200 liter olie tilbage, samt bundslam. Vi vil gerne have tilbud på at tømme disse 2, så de er dokumenteret tomme. Der er let adgang til begge tanke. Venlig hilsen Finn, Aalborg
Udarbejdning af sløjfningsattest.
Vi har fundet ud af, at hverken vi eller Syddjurs kommune har en tankattest på vores tank til oliefyret. Kan I være behjælpelig med at udarbejde en sådan attest. Alternativt, kan I fortælle, hvad man gør i vores situation for at skaffe denne attest. Venlig hilsen Terkel, Syddjurs
Tilbud på nedgravet olietank.
Vi har en nedgravet olietank fra 1965 på 2500 liter, som er afblændet, men vi overvejer at få den gravet op eller tjekket, så vi sikrer os, at der ikke sker eller er sket olieforurening. Vi ønsker en dialog om vores muligheder samt tilbud på dette. Venlig hilsen Christina, København
Fjernelse af 3500 liter olietank.
Fjernelse af 3500 liter olietank i kælder, den skal skæres for at komme ud. Venlig hilsen Flemming, Gentofte