Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.
Forespørgsel:
Hej
Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.
Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).
SCENARIE 1 (det sandsynlige):
Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.
SCENARIE 2:
Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.
I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.
Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.
NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.
I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.
Kirsten, Roskilde
Andre har spurgt om:
Tilbud på opgravning af olietank.
Vi vil gerne have et tilbud på hvad det vil koste at få jer til at grave en olietank op. Vi fik den blændet af husets tidligere ejere gennem jer i forbindelse med handlen, de ville dog ikke gå med til at få den gravet op af en eller anden grund – så det vil…
Opgravning af en olietank.
Dette er tredje gang jeg beder jer om tilbud på opgravning af en olietank, da de foregående to handler er gået i vasken af andre årsager. Det beklager jeg! Denne gang drejer det sig om en nedgravet 2500 l olietank i Værløse. Placeringen af tanken skulle være kendt. Dels fra BBR og dels fordi den…
Ønsker at få fjernet min olietank på 1000liter.
Ønsker at få fjernet min olietank på 1000liter. Den er fritstående i garagen. Venlig hilsen Johannes, København
Installation af varmepumpe.
Jeg skal have installeret varmepumpe og har udvendig 1200 l olietank i terræn.Varmepumpeleverandøren fjerner tanken, men den skal være tømt og renset.Hvad er prisen for tømning og rensning? Skal udføres efteråret 2022. Venlig hilsen John, Hyllinge
Sløjfningsattest på 2500l nedgravet tank.
Jeg skal bruge en Sløjfningsattest tror jeg det hedder. Har en 2500l nedgravet tank som er sløjfet 2 MRS. 1998. Men da jeg skal sælge huset nu, og og der ikke forlægger noget dokumentation fra et firma skal jeg bruge det. Jeg har fundet tanken og gravet et huld ned til overfladen på den. Hvad…
Fritstående olietank der skal sløjfes.
Vi har en fritstående olietank, vi ønsker at skrotte. Den står udendørs og der er mindre end 100 l olie tilbage i tanken. Venlig hilsen Stine, København
Tilbud på opgravning af olietank (2500 l).
Tilbud på opgravning af olietank (2500 l). Tanken er fra 1969 og afblændet i 1982, iflg. Kommunen. Tanken er placeret under i indkørsel under flisebelægning (Herregårdssten) som skal reetableres. Venlig hilsen John, Vallensbæk
Sløjfning og tømning af 1500 liters olitank.
Jeg skal have sløjfet en jordtank på 1500 liter, og den skal tømmes for rest olie-(ca. 150 liter), renses, fyldes op og forsegles. Certifikat fra jer som jeg kan sende til kommunen som bevis på at arbejdet er gjort efter forskrifterne. Venlig hilsen Ove, Ulfborg
Bortskaffelse af udvendig olietank.
Bortskaffelse af udvendig olietank i Højer, Sønderjylland. Venlig hilsen Thomas, Højer
Opgravning af sløjfet olietank.
Har en sløjfet olietank jeg gerne vil have gravet op. Venlig hilsen mads, Farum