Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.
Forespørgsel:
Hej
Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.
Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).
SCENARIE 1 (det sandsynlige):
Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.
SCENARIE 2:
Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.
I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.
Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.
NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.
I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.
Kirsten, Roskilde
Andre har spurgt om:
Rensning og afblænding af olietank.
Vi har en gammel olietank, vi gerne vil have renset, afblændet og evt. fyldt op med sand.Tanken er en kugletank fra 1977. Er det en opgave for jer? Venlig hilsen Jonna og Claus, Næstved
Hvad skal i have for at blænde og tømme en fritstående olietank.
Hvad skal i have for at blænde og tømme en fritstående olietank på 800 liter, der står i en garage i Skuderløse. Venlig hilsen Anette, København
Hvad vil det koste, at få fjernet denne tank.
Jeg håber, at I kan være behjælpelig. Jeg står til at overtage et hus her til d. 1/7. Dog er der en tank på adressen, som er afblændet, men jeg kan ikke finde en attest på BBR eller weblageret. Der står godt nok revisionsdato 22/8-2014. Hvad vil det koste, at få fjernet denne tank? Venlig…
Eftersøgning af opgravet/sløjfet olietank.
Jeg har været i dialog med Slagelse Kommune vedr. en formentlig opgravet/sløjfet olietank på ejendommen i Slagelse. Olietanken fremgår af BBR, men der er ingen spor efter hverken tank eller oliefyr på ejendommen eller i bygningerne. Venlig hilsen Henrik, Slagelse
Eftersøgning af olietanke.
På min BBR fremgår 2 nedgravede olietanke. Jeg er ret overbevist om at der 0 eller måske 1 tank. I forbindelse med mit forestående salg af min bolig, så vil jeg bl.a. gerne have igangsat en eftersøgning mv. af de 2 olietanke, som fremgår af BBR’en. Hvis der findes en tank, så vil jeg gerne…
Fjernelse af gammel nedgravet olietank.
Jeg har en gammel nedgravet olietank på 1500L som blev afblændet i 1986. (har den gamle attest) Den ville jeg gerne vil have fjernet fra min grund. Jeg har på nuværende tidspunkt gravet den 1/3 fri. Men ville gerne grave den helt fri. Så når i kommer kan i bare løfte den med en kran…
Rengøring og afblænding af olietank.
Rengøring og afblænding af olietank 2500 L. Adressen er i Århus. Venlig hilsen Anders, København
Hjælp til at lokalisere hvor tanken er nedgravet.
Vi har lige overtaget et hus hvor der på grunden er en nedgravet olietank 2500 L Vi vil gerne have hjælp til at lokalisere hvor tanken er nedgravet. Venlig hilsen Lotte, Kastrup
Afklaring på nedgravet olietank fra 1981.
Jeg har på min grund en olietank der er blændet tilbage i 1981 – jeg ved ikke helt præcist hvor den ligger, men jeg vil gerne have en afklaring på det hele. Forsvarlig afblænding/opgravning er interessant. Venlig hilsen Anders, Helsingør
Hvad vil det koste at få olietanken sløjfet.
Min mor skal sælge sit hus og er i den forbindelse blevet gjort opmærksom på at der er en gammel olietank under hendes terrasse. Hvad vil det koste at få den sløjfet, og hvornår vil det evt. kunne klares? Venlig hilsen Jesper, Holstebro