Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Forespørgsel:
Hej

Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.

Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.

I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

Tom olietank ønskes fjernet og afmeldt.

Hej. Vi har en stort set tom olietank på 1200 liter fra 1986, som står frit udendørs, som vi gerne vil have fjernet og afmeldt. Hvad vil dette koste? God dag. Venlig hilsen Mikkel, København

Gammel 2000 liter olietank skal fyldes med sand.

Gammel 2000 liter olietank skal fyldes med sand eller grus. Venlig hilsen Richard, København

Tilbud på sløjfning af en nedgravet olietank.

Hej. Jeg vil bede om et tilbud på sløjfning af en nedgravet olietank, på 2500 liter fra 1988. Dia: 1130, Lgd. 2600 Venlig hilsen Rasmus, Birkerød

Fritstående olietank skal tømmes og bortskaffes.

En overjordisk fritstående olietank skal tømmes og bortskaffes med henblik på at en ny overjordisk olietank skal monteres. Kender I et firma som ville kunne montere en ny overjordisk tank på samme placering. Tilbud ønskes. Venlig hilsen Jytte, Holbæk

Pris på afblænding af olietank på 2500 liter.

Pris på afblænding af olietank på 2500 liter. Venlig hilsen Susanne, København

Undersøgelse af nedgravet olietank.

Jeg har en nedgravet olietank, og jeg ved ikke om den er afblændet rigtigt. Venlig hilsen Tage, Frederikshavn

Olietank ønskes afblændet hvis den ikke allerede er det.

Olietank ønskes afblændet hvis den ikke allerede er det. Den er under jorden og under fliser. Venlig hilsen Mogens, København.

Tilbud på bortskaffelse af gammelt oliefyr.

Tilbud på bortskaffelse af gammelt oliefyr og overfladetank 1200 liter, fyret er tom for olie. Venlig hilsen Kim, Korsør

Pris på fjernelse af fritstående 1000 liters olietank.

Pris på fjernelse af fritstående 1000 liters olietank, der står udendørs. Venlig hilsen Birger, Hasselager

Fjernelse af en nedgravet og afblændet olietank.

Vi vil gerne have fjernet en nedgravet, afblændet olietank. Tanken rummer 2500 liter. Tanken er placeret på vestsiden af huset ca. 15 m. fra kantsten, præcis placering er ukendt. På Forhånd tak. Venlig hilsen Klaus, København

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse