Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Forespørgsel:
Hej

Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.

Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.

I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

Opgravning af olietank i Vanløse.

I har i november sløjfet en nedgravet olietank i Vanløse. Vi er ved at købe huset og vil i den forbindelse gerne have et tilbud på opgravning af den pågældende tank. I tilbuddet må gerne fremgå pris med og uden forureningsprøver. Den ligger i forhave med direkte adgang fra vejen. Ser frem til at høre…

Sløjfning af 1000 liters olietank i kælder.

Jeg har en 1000 liter olietank i kælderen der skal tages ud. Den indeholder ca. 200 – 250 liter olie. Den er blændet af. Jeg har en aftager af tanken men tænker at den nok skal tømmes for at det er miljørigtigt. Venlig hilsen Bibi, Svendborg

Tilbud på sløjfning af olietank.

Tanken er nedgravet i indkørsel, er på 1500 liter. Tanken er taget ud af brug og skal oprenses og sløjfes jvf. lovgivning. Vi graver den selv op ved anden lejlighed. Både tank, påfyldningsstuds og udluftning er frit tilgængelig i indkørsel med lastbil. Der er ca. 150 liter tilbage. Rør til fyr er proppet af i…

Opgravning af nedgravet olietank.

Vi har en nedgravet olietank i glasfiberarmeret polyester vores have / indkørsel som skal graves op og fjernes, samt afmeldes hos kommune. Olietanken er fra 1970 hvor huset blev bygget, og rørene fra det gamle oliefyr er lukket af. Tanken har ikke været i brug de sidste 15 år. Tanken rummer 2500 liter/ mærkning Tunetank…

Jeg skal have sløjfet olietanken på min grund.

Jeg skal have sløjfet olietanken på min grund i Sydals. Den er fra ca. 2003 og er tæt og tom.Kan i give et tilbud på det? Venlig hilsen Timo, Sydals

Opgravning af olietank på 600 liter.

Opgravning af olietank på 600 liter. Tanken er er sløjfet og fyldt med sand omkring 1980.Tanken er nedgravet i åbent landskab (midt på en mark). Hvad vil dette koste? Og hvad med pris for jordundersøgelse i samme omgang? Vi er i gang med at købe ejendommen, så ønsker gerne svar hurtigt, da sælger fralægger sig…

Tilbud på attest, at der ikke forefindes olietank på grunden.

Jeg er bobestyrer på boet efter Inger i Kerteminde. I forbindelse med salg af ejendommen har køber krævet en sløjfningsattest på olietanken, men sådan en findes ikke. På “min-geo” står der at der ikke er olietank på grunden. Vil I give et tilbud på en attest på, at der ikke forefindes olietank på grunden? Venlig…

Opgravning af 2500 liters olietank.

Vi vil få vores olietank (2500liter) gravet op. Den er afblændet. Vores adresse er i Vejle. I har udstedt sløjfningsattest på den d.03.03.2022. Hvad ville det koste? Venlig hilsen Lina, Vejle

Tjek af korrekt rensning og afblænding.

Jeg har en nedgravet olietank på 1500 liter. Den er “tømt” og der er fyldt en del sand i.Tømningen er foregået af private, og der er ingen dokumentation for det. Tanken ligge under en fliseterrasse, og jeg ønsker ikke at få den gravet op, men jeg vil gerne have tjekket for om den er helt…

Tilbud på jordprøve.

Jeg har en nedgravet olietank i Hellerup, som er sløjfet og afmeldt på kommunen. Jeg skal have ny belægning på terrassen ved huset hvorunder tanken ligger og vil godt have et tilbud på den mest optimale løsning i forhold til muligheder og pris inklusiv jordprøve. Tanken er fra 1962 og sløjfet i 1983. Den er…

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse