Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.
Forespørgsel:
Hej
Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.
Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).
SCENARIE 1 (det sandsynlige):
Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.
SCENARIE 2:
Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.
I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.
Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.
NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.
I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.
Kirsten, Roskilde
Andre har spurgt om:
Rensning af gammel nedgravet olietank.
Jeg vil høre om i kan rense en gammel nedgravet (og sløjfet) pvc olietank så den kan bruges til opsamling af regnvand, og evt. en pris på det. Venlig hilsen Henrik, København
Sløjfning af nedgravet olietank.
Sløjfning af nedgravet olietak, ligger ca. 1m under jorden. Der er en brønd for adgang. Jeg kan selv grave op og fjerne brønden, så i kan komme til. Venlig hilsen Lars, Ringsted
Pris på rens og afblænding af en ca. 1200 liter olietank.
kan I give en pris på rens og afblænding af en ca. 1200 liter olietank. Fyret er kørt tomt, så der er ikke meget olie i bunden. Venlig hilsen Ken, Næstved
Sløjfning og bortskaffelse af olietank.
Sløjfning og bortskaffelse af olietank på i Tølløse. Tanken er af plastik og placeret over jorden. Den bør være tom. Venlig hilsen Johan, Tølløse
Tankscreening af skjult nedgravet olietank.
Jeg skal have undersøgt om der er en skjult nedgravet olietank på min grund. Venlig hilsen Rune, Vejle
Ønsker tanken tømt og fyldt med grus.
Jeg bor på en nedlagt gård hvor der ligger jordtank, der er blevet brugt til gårdens Ford Dexta.Bunden af tanken er 2 meter under jord niveau, og der er 90 cm olievand i tanken.Jeg tro ikke den er registeret nogen steder. Jeg ønsker tanken tømt og fyldt med grus. Venlig hilsen Erik, Føllenslev
Tom nedgravet olietank ønskes sløjfet.
Vi har en nedgravet olietank, som skal sløjfes. Den er tømt for olie. Den er fra 1979, da vores hus blev bygget, størrelsen på tanken ved jeg ikke. Hvilket prisleje ligger vi ca. i? Venlig hilsen Maria, Spentrup
Kan I hjælpe med udarbejdelse af afblændingsattest?
Hej Fensmark. Vi er ved at sælge en ejendom, hvor der ligger en olietank under tilbygningen. Er det muligt at få lavet en afblændingsattest på denne og i så fald hvad er ca. prisen? Vi vil sætte stor pris på et hurtigt svar. På forhånd mange tak. Venlig hilsen Mette, Risskov
lokalisering og gensløjfning af en nedgravet olietank.
Vi ønsker at få foretaget en lokalisering og gensløjfning af en nedgravet olietank på grunden. Venlig hilsen Jens, Stenlille
Lokalisering og dokumentation af olietank.
Hej Fensmark. Vi er ved at sælge en ejendom hvor der eftersigende er en olietank der skulle være tømt, afblændet og fyldt op, men der forefindes ingen dokumentation. Kan i hjælpe med sporing og dokumentation for det og hvad er jeres pris. På forhånd tak. Venlig hilsen Søren, Skibby