Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Forespørgsel:
Hej

Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.

Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.

I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

Vi skal have sløjfet vores olietank.

Vi skal have sløjfet vores olietank som er på 2500 liter og nedgravet. Adressen er i Solrød Strand.Vi skal også haver fjernet vores oliefyr. Er i interesseret i at give et uforpligtende tilbud. Venlig hilsen Hans, Solrød strand

Tilbud på sløjfning af olietank.

Jeg har formentlig en olietank på min grund, som ikke er sikret/fjernet. Vi købte huset i 2008 uden viden om dette og står nu og skal sælge. Men dette forhold er et problem for salget. Kan i give en skarp pris? Venlig hilsen Johnnie, Vordingborg

Opgravning og bortskaffelse af olietank.

Opgravning og bortskaffelse af olietank. Tanken ligger nedgravet mellem hus og garage og er nem at komme til. Det er en 2500 liter tank ifølge BBR og den er umiddelbart tom. Jeg smed en sten i og lyttede til den ramme metallet i bunden. Jesper, Kolding

Vi ønsker afskaffelse af fritstående olietank.

God dag. Vi ønsker afskaffelse af fritstående olietank, der skal fjernes, tanken er på 1500 liter.Hvad ville det koste? Venlig Hilsen Claus, Mesinge

Afhente 1200 liter ståltank.

Afhente 1200 liter ståltank. Venlig hilsen Birger, Faxe

Tilbud på at få en gensløjfningsattest.

Jeg fik anbefalet af min bolig rådgiver i forbindelse med bolig køb at kontakte jer, i forhold til gensløjfnings-attest på olietank.  Nuværende ejer mener hun ved hvor olietanken er placeret.  Kan i evt. komme med et tilbud på hvad det vil koste at få en gensløjfningsattest på olietanken?  Venlig hilsen Maria, København

Tømning og opgravning af 2500 liter ståltank

Tømning og opgravning af 2500 liter ståltank, indeholder ca. 1000 liter. Ligger i indkørsel tæt ved garage. Der skal en 3300 liter regnvandstank i hullet. Venlig hilsen Rene, København

Tankscreening af nedgravet olietank.

Vi skal til at sælge min mors ejendom.Vi ved at der engang var en nedgravet olietank til oliefyr, men at der nu ikke fyres med olie. Vi ved hvor tanken lå, men vi ved ikke om den er fjernet eller bare afblændet. Vi kan ikke finde dokumentation på det.Hvad gør man og hvad koster det?…

Fritstående olietank ønskes skåret op og kørt væk.

Hej. Jeg har en fritstående olietank i min kælder jeg gerne vil have skåret op og kørt væk. Der er ca. 200 liter i som skal suges op først. Hvad tager I for sådan en opgave og hvornår ville I evt. have tid? Venlig hilsen Miguel, København

Sløjfning af fritstående olietank i kælder.

Jeg har en fritstående olie tank i min kælder jeg gerne vil have skåret op og kørt væk. Der er ca. 200 liter i som skal suges op først. Hvad tager i for sådan en opgave og hvornår ville i evt. have tid. Venlig hilsen Miguel, Glostrup

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse