Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.
Forespørgsel:
Hej
Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.
Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).
SCENARIE 1 (det sandsynlige):
Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.
SCENARIE 2:
Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.
I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.
Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.
NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.
I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.
Kirsten, Roskilde
Andre har spurgt om:
Fjernelse af tom olietank.
Har en fritstående olietank udendørs fra 1981, den er tom og skal fjernes. En pris på dette. Venlig hilsen Søren, Næstved
Sløjfning og opgravning af olietank.
Vi har i forbindelse med salg af vores hus blevet mødt med krav om at få opgravet vores sløjfede jordtank, samt få taget jordbundsprøver. Tanken er sløjfet i 1988, det har vi selv gjort, hvor den blev suget tom og lukket. Da adgangsforholdene ikke er de bedste vil vores mægler prøve at høre om vi…
Fjernelse af nedgravet olietank.
Vi har en nedgravet/afblændet olietank vi gerne vil have fjernet i forbindelse med etablering af ny indkørsel. Vi ved hvor den ligger (bag carporten ud mod stisystem, og vi bor for enden af en lukket vænge) Kan vi få en pris på hvad det kan koste. Vi bor i Årre. Venlig hilsen Susanne, Årre
Sløjfning af nedgravet 2500 liter olietank.
Sløjfning af nedgravet 2500 liter olietank, på adressen i Solrød Strand. Venlig hilsen Mikkel, Solrød strand
2500 liter kugletank fra 1976 skal sløjfes nu.
2500 liter kugletank fra 1976 skal sløjfes nu. Tanken er placeret i en carport med uhindret adgang. Studsen er placeret ca. 75 cm under terræn- kan studsen plomberes? Venlig hilsen Tom, Køge
Sløjfning af olietank under hussalg.
Jeg bor på en nedlagt ejendom, som er under salg. Der er en dieselstander og tank, som ikke har været i brug i 25 år. Den er ikke registreret hos kommunen. Køber til ejendommen vil gerne have den afblændet og have en attest på det, så de er sikre på at det er efter reglerne.…
Lokalisering af olietank.
I forbindelse med afvikling af min mors dødsbo og salg af hus i Kolding er det afgørende nu blevet den nedgravede olietank. Attest viser, at den er tømt og afblændet, vist nok i firserne, men om den har lækket olieslam på grund af tæring, vides jo ikke i dag. Hvad vil en geotermisk lokalisering koste,…
Sløjfning af olietank i indkørsel.
Jeg har en nedgravet olietank der er tømt for mange år siden, da vi gik over til gas. Der er nogen der har fortalt mig, at den skal renses og at man skal have en attest på det. Hvad vil det koste og hvornår kan i klare det. Den ligger i indkørslen. Venlig hilsen Jørn,…
Pris på opgravning og bortskaffelse af tidligere sløjfet olietank.
Vi er i gang med at købe et hus i Roskilde igennem Realmæglerne der henviste til Jer for en pris på opgravning og bortskaffelse af tidligere sløjfet olietank. Inden handlen kan godkendes, vil vi dog gerne have lavet miljø prøver af jorden ved tanken. Tilbyder I at udføre disse miljøprøver så vi sikrer jorden ikke…
Tilbud på gensløjfningsattest.
Vi har brug for Jeres fine ekspertise igen. Sælger har for flere år siden fået sløjfet en nedgravet olietank. Det er en uautoriseret der har foretaget sløjfningen. Må vi bede om tilbud på gensløjfningsattest? Sælger ved hvor tanken ligger men vi har ingen tegninger. venlig hilsen Camilla, Gentofte