Tilbud på tanken bliver gravet op og fjernet.

Jeg bor i et parcelhus fra 1969 med en sløjfet nedgravet olietank på under 6000 liter. Jeg har lokaliseret, hvad jeg formoder er placeringen af tanken, som ligger tæt på skel (under en meter) mod min nabo og inden for et par meter af vores eget hus. På dette sted kan jeg finde et mindre betonrør hvor der indvendigt sidder et lille dæksel i metal (ca samme størrelse som en benzindæksel på en bil), og jeg antager derfor, at det er her tanken ligger. Jeg har ikke yderligere information om sløjfningen og jeg antager at tanken er fra 1969 ligesom huset, så jeg så rigtig gerne at tanken bliver gravet op og fjernet forsvarligt, for at sikre at der ikke sker forurening. Jeg kunne godt tænke mig et tilbud på dette.

Venlig hilsen

Kim, Næstved

Andre har spurgt om:

Fritstående olietank skal tømmes og bortskaffes.

Vi har en fritstående olietank på 1800 liter med ca. 400 liter olie af ukendt beskaffenhed stående. Kan i tømme og bortskaffe den og hvad koster det. Lastbiler kan køre til og fra. Venlig hilsen Michel, København

Nedgravet olietank fyldt med sand skal bortskaffes.

Jeg har en 2500 liter ajva olietank på min sommerhusgrund, som skal fjernes ifm. Salg af sommerhuset. Tanken har aldrig indeholdt olie, men været brugt som samletank til toilettet. Den er nedgravet under indkørslen ( hvor der er jord/græs) og er så vidt jeg kan se fyldt med sand/grus. Der skal efter den er bortskaffet…

Sløjfning af nedgravet cylinder olietank.

Sløjfning af olietank, cylinder 2500L. nedgravet. Der er en kapsel i jorden, hvorfra der tidligere er blevet fyldt olie på. Tanken er tom (oliefyret gik ud). Venlig hilsen Anders, København

Søgning og opgravning af olietank.

Søgning og opgravning af olietank. Venlig hilsen Carl, Sorø

Skal en olietank opgraves 40 år efter produktionsdatoen?

Vi har en nedgravet olietank fra 1968 og jeg kan læse på jeres hjemmeside, at en olietank skal udskiftes 40 år efter produktionsdatoen. Betyder udskiftes i denne sammenhæng, at den skal graves op? Og har det en indflydelse, at vores tank har været blændet af siden engang i slut 90’erne? Venlig hilsen Kenneth, Aalborg

Vi ønsker vores olietank lokaliseret.

Hej. I forbindelse med salg af vores hus skal vi have lokaliseret vores nedgravede olietank. Den er formentlig i forhaven lige ud for fyrrummet, men vi har brug for at vide det konkret. Der skal ikke graves, laves prøver eller andet. Er det noget I kan hjælpe med og i givet fald hvornår? Venlig hilsen…

Nedgravet olietank skal afmonteres, tømmes og fjernes.

Nedgravet olietank i haven skal afmonteres, tømmes, fjernes og afmeldes da vi skal have installeret jordvarme. Hvor hurtigt kan i komme og hvad koster det? Venlig hilsen Cecilie, København

Hvad koster det at få renset og sløjfet olietank?

Jeg har en 2500 liter nedgravet stål m. glasfiber belægning tank som falder for 40 års reglen. Hvad koster det at få den renset og sløjfet samt attest til kommunen. Jeg har mulighed for at opgrave ned til tank samt at afmonter rørene jeg hører gerne fra jer. Venlig hilsen Karsten, Dronningmølle

Afmonteret olietank skal bortskaffes.

Hej. Vi har en fritstående og afmonteret olietank på 1200 liter, som vi skal have bortskaffet. Der er omkring 100 liter olie tilbage i tanken. Hvad ville I tage for at komme fjerne den? Venlig hilsen Anna, København

Kan i kontrollere om olietank er sløjfet korrekt.

Der er en nedgravet olietank på ejendommen. Sælger har ikke sløjfet den og ved ikke, hvor den ligger. Sælger mener dog at den ligger i indkørslen, lige ud foran bryggerset. Hvad koster det hos Jer, hvis I skal finde tanken og I skal kontrollere, at olietanken er sløjfet korrekt? Venlig hilsen Kim, Holbæk

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse