Sløjfning af olietanke i Vesthimmerland kommune

Sløjfning og afblænding af nedgravet olietank

En nedgravet tank under 6.000 l er ulovlig hvis den er:

Nedgravet før 1970
Udstyret med et returrør (gælder kun tanke til bygningsmæssig opvarmning)
Kugleformet tank af mærket AJVA-Plast A/S, der er mere end 20 år gammel.
Overskredet sløjfningsterminen for den anvendte tanktype.

En overjordisk tank under 6.000 l er ulovlig hvis den:
Ikke har overfyldningsalarm (gælder kun tanke til bygningsmæssig opvarmning).
Er udstyret med et returrør (gælder kun tanke til bygningsmæssig opvarmning).
Er overskredet sløjfningsterminen for den anvendte tanktype.

Udskiftning og sløjfning af olietanke
Hvis du udskifter eller sløjfer en gammel olietank, skal du anmelde det til kommunen.

Hvis din olietank tages varigt ud af brug - f.eks. fordi du får indlagt fjernvarme eller naturgas, skal tanken sløjfes. Kommunen kan også påbyde din olietank sløjfet, hvis den er i åbenlys dårlig stand.

En overjordisk eller indendørs villaolietank, som tages varigt ud af brug - f.eks. ved overgang til anden fyringsform - skal afblændes eller bortskaffes. Samtidig skal der sendes en anmeldelse af sløjfning til kommunen, underskrevet af ejendommens ejer eller den ansvarlige for olietankens afblænding.

Ved afblænding skal følgende foretages:
Tanken bundsuges for olierester til max. 1 cm.
Påfyldningsstudsen afproppes med en slutmuffe.
Rørføringen afmonteres.
Arbejdet udføres almindeligvis af et VVS-firma.

Nedgravede tanke
En nedgravet olietank, som tages varigt ud af brug - f.eks. ved overgang til anden fyringsform - skal afblændes eller opgraves i henhold til nedenstående regler.

Uanset om du afblænder eller opgraver tanken, skal der sendes en færdigmelding til kommunen, underskrevet af ejendommens ejer eller den ansvarlige for olietankens afblænding.

Bunden af tanken suges for olierester til max. 1 cm.
Påfyldningsstudsen afproppes med slutmuffe under terræn.
En eventuel brønd omkring påfyldningen fjernes.
Udluftning fjernes med slutmuffe under terræn.

opgravning af olietank

Olietanke i eller tæt ved kørselsarealer bør enten sandfyldes eller opgraves. Hvis boligen på grunden skal rives ned, skal tanken graves op og fjernes.

Tanken graves op og bortskaffes forsvarligt. Hvis der konstateres forurening i forbindelse med opgravningen skal Vesthimmerlands Kommunes Natur- og Miljøafdeling straks kontaktes.
Ejeren har det fulde ansvar
Det er vigtigt at være opmærksom på, at ejeren/brugeren har det fulde ansvar for, at der ikke kan ske olieforurening af omgivelserne.

males-2142892_640-greenish

utæt olietank og jordforurening

Du er ansvarlig for oprensning, hvis der sker en olieforurening fra din tank. Hvis du har en villatank, er det derfor vigtigt, at du har tegnet en ansvarsforsikring. Du har automatisk en ansvarsforsikring, hvis du får leveret fyringsolie fra et af de olieselskaber, som er medlem af Oliebranchens Fællesrepræsentation (www.eof.dk) eller en olieleverandør, der bliver forsynet med fyringsolie fra et af disse. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du automatisk er dækket, kan du kontakte dit olieselskab.

Hvis olietanken eller rørsystemet ikke lever op til de fastsatte regler og krav, kan olieselskabets forsikringsselskab afvise at dække skaden. I så fald skal du selv betale for at få fjernet den forurening, der er opstået. Det er derfor vigtigt, at din olietank er i forsvarlig stand og lever op til kravene. Er du i tvivl, så spørg din oliefyringstekniker eller skorstensfejeren og få foretaget et tjek i forbindelse med det årlige besøg.

Arbejdet med etablering og sløjfning af olietanke bør altid udføres af fagfolk.

Olietanke og tilhørende rør kan give forurening af jord og grundvand, hvis de ikke etableres, anvendes og vedligeholdes korrekt. Derfor er der særlige regler på området.

Man skelner i reglerne ofte mellem tanke under 6.000 liter og tanke over 6.000 liter.

Olietanke under 6.000 liter, som anvendes til boligopvarmning, kaldes for villaolietanke.

Fjernelse og bortskaffelse af fritstående olietank

Inden du bortskaffer en olietank, skal den være bundsuget og spulet ren.

Fritstående tanke kan afleveres som jern eller småt brændbart på en genbrugsstation. Forinden skal tanken opskæres i stykker på maks. 1x1 meter.

Lokalisering af olietank

Hvis du er i tvivl om der er en olietank på din grund og hvor denne er nedgravet, kan du få den eftersøgt af et firma der sløjfer olietanke. Hvis tanken ikke findes, så udarbejder firmaet en historisk sløjfning, så tanken kan fjernes fra ejendommens BBR-meddelelse.

sløjfningsattest eller tankattest

Tankattesten er dokumentation for at tanken er lovlig produceret og testet. Tankattesten indeholder produktionsår, størrelse, type- og fabrikationsnummer og navnet på fabrikantet. Hvis man har mistet tankattesten, så kan den genskabes, hvis producenten af tanken stadig eksisterer. Ofte kan man finde tankens oplysninger registreret under ”teknisk anlæg” på ejendommens BBR-meddelelse.

Tankens data står ofte på mærkeskiltet på påfyldningsstudsen eller på selve tanken. Hvis du har mistet attesten, skal du kontakte kommunen, som måske har en kopi.

Sløjfningsattesten er dokumentation for hvornår sløjfningen er udført og at dette arbejde er udført korrekt. Denne attest udstedes af det firma, der sløjfer eller fjerner tanken. Attesten fremsendes til kommunen, så de kan opdatere ejendommens BBR-meddelelse.

Du er som ejer af din ejendom forpligtet til at sikre at din olietank er sløjfet korrekt og overholder miljølovgivningen, hvis den er taget ud af drift
(jvf. Olietankbekendtgørelsen § 30).

Kontaktoplysninger

Vesthimmerlands Kommune
Vestre Boulevard 7
9600 Aars

Tlf: 99 66 70 00

Email: post@vesthimmerland.dk

Vi dækker hele Danmark

Søger du et professionelt firma der tager hånd om din olietank inkl. afmelding hos kommunen?

Kontakt Fensmark Miljø ApS

Ring   71 77 99 77

males-2142891_640-greenish

Andre forespørgsler fra omegnen

Tilbud på opgravning af en sløjfet olietank.

Ønsker et tilbud på opgravning af en sløjfet olietank + test er jorden omkring den. Det skulle være en 1000 liter tank. G.nr 12000. Etableret i 1986, og sløjfet ca. 2000. Hvor den er blevet sandfyldt., Så en del tungere at få op. Den ligger ca. 2,5 meter inden på grunden fra offentlig vej. Venlig…

Olietank skal tømmes og køres væk.

Hej mine forældre skal flytte. De har en olietank i stående i et skur med 200 liter olie i. Den skal tømmes og væk. Hvad koster det? Det er en 1200 liter tank og hvor hurtig kan det gøres. Venlig hilsen Gitte, Tapdrup

Tilbud på sløjfning og fjernelse af overjordisk olietank.

I forbindelse af salg af mine forældres ejendom, vil jeg gerne indhente tilbud på sløjfning og fjernelse samt indberetning af sløjfning af overjordisk olietank. Ejendommen er beliggende i Viborg Kommune. Kan/vil I give et tilbud? Venlig hilsen Charlotte, Viborg

Pris på fjernelse af oliefyr.

I fjernede vores olietank i efteråret 2021, men kan I også fjerne fyret? På ca. 50 × 100 cm og i hvert fald 200 kg. Hvis –  hvad vil prisen så være? Venlig hilsen Marianne, Højbjerg

Sløjfning af nedgravet olietank.

Vi kunne godt tænke os at få sløjfet vores nedgravet olietank på 1500 liter. Adressen er i Viborg. Venlig hilsen Torben, Viborg

Sløjfning af olietank.

Jeg har gammel olietank, der står frit under overdækket terrasse og en diseltank der er gravet op. Venlig hilsen Else, Viborg

Opgravning af olietank fra1995.

Opgravning af olietank fra ca. 1995. Den har været i brug indtil nu. Venlig hilsen Sine, Højbjerg

Pris på sløjfning af gammel olietank i kælder.

Har en gammel olietank stående i en kælder. Jeg tror kun lige den kan komme ud af døren, hvad er prisen for dette. Venlig hilsen Henning, Viborg

Fjernelse af afblændet olietank.

Vi har et gammelt afblændet olietank i kælderen, som skal skæres op for at komme derfra. Har spørgsmål til om det kan gøres, og hvad det vil koste. Vil der være mange lugt scener i den forbindelse. Den har ikke været i brug siden ca.1999. Vi bor i Stoholm. Venlig hilsen Inge, Stoholm

Opgravning af olitank.

Vi har købt et hus med nedgravet (afblændet) olietank i haven. Og vi vil gerne få den gravet op i forbindelse med overtagelsen, så vi er bedst sikret. Der er taget jordbundsprøver for 5 år siden, så der skulle ikke være noget forurening. Husets adresse i Højbjerg. Og vi skal overtage nøglen 1/10 2022, så…