Sløjfning af olietanke i Rebild kommune

Sløjfning og afblænding af nedgravet olietank

Olietanke på under 6000 l kaldes ofte for villaolietanke eller små olietanke. Olietanke på 6000 l eller mere kaldes ofte store olietanke. Du kan leje en olietank hos en olieleverandør.
Olietanke er omfattet af en del regler. Årsagen er, at en forurening fra blandt andet tærede olietanke, defekte eller forkert opsatte rørledninger kan være meget bekosteligt og besværligt at rydde op efter.
For at forhindre, at der bruges rustne og utætte olietanke, er der sløjfningsterminer for de fleste olietanke, så de på et tidspunkt bliver ulovlige at bruge.

Arbejde på rørføring/eksisterende tanke samt opsætning af nye olietanke skal udføres af sagkyndige håndværkere.

Olietanke under 6000 l
For olietanke under 6000 l er der regler for hvor længe de må anvendes, før de skal sløjfes. Bruges en olietank til fyringsolie primært beregnet til opvarmning af privat bolig, omtales den ofte som en villaolietank. Der kan dog sagtens være olietanke i brug til opbevaring af motorbrændstof, eller fyringsolie til virksomheder - alle disse olietanke er omfattet af de samme regler.

Lejede tanke
Det er ikke ualmindeligt, at olieleverandørere udlejer og/eller opstiller olietanke hos kunder, så længe kunden benytte leverandøren. Disse olietanke er omfattet af de samme regler som alle andre olietanke.

For at en olietank under 6000 liter må bruges, skal den være typegodkendt. Det fremgår af tankattest og mærkeskilt på tanken, om olietanken er typegodkendt.

Nogle olietanke har påskriften SB 600/81 i stedet for et rigtigt G-Nr på mærkeskiltet.

SB 600/81 er en Teknisk Forskrift fra Statens Brandinspektion (Beredskabsstyrelsen i dag), som olietankene blev bygget efter.
Disse olietanke er til overjordisk brug, og har ikke indvendig korrosionsbeskyttelse. Sløjfningsterminen for disse tanke er 30 år fra fabrikationsdatoen.

Tanke med påskriften SB 600/81 er produceret i perioden 1981 – 2001. Hvis fabrikationsåret ikke kan læses af mærkeskiltet, så vil vi vurdere fabrikationsåret til at være 1981 (dvs. tanken skulle have været sløjfet inden udgangen af 2011). Nogle fabrikanter fik lov til at sælge SB 600/81 tanke i en periode efter at G-Nr på formatet XX-XXXX blev lovpligtigt – dette var for at kunne få solgt eksisterende tanke på lager.

Ved sløjfning skal olietanken tømmes for olierester. Det er ikke nok at tømme den flydende restolie af tankene, da der ofte er en klæg slam i bunden. Selv at tømme slammet ud er ikke ulovligt, men det er vanskeligt og med risiko for at forårsage en jordforurening. Slamsugningsfirmaer kan spule tanken indvendigt og opsuge slammet.

Slam fra olietanke er farligt affald og skal afleveres derefter - enten til en godkendt modtager eller på en af Rebild Kommunes genbrugspladser.

Når olietanken er tømt for de sidste rester af olie, kan den sløjfes
Dette foregår enten ved:
at fjerne tanken fra ejendommen eller
at afmontere udluftningsrøret og påfyldningsrøret samt afblænde tanken, så det ikke længere er muligt af fylde fyringsolie i tanken.
Det er ikke et lovkrav, at nedgravede olietanke skal fjernes efter sløjfning, eller at de skal sandfyldes. Ligger den nedgravede olietank under et køreareal, eller påtænker du at bygge henover tanken anbefales det dog at fylde tanken op med sand.

Husk at Rebild Kommune skal underrettes om hvordan og hvornår, tanken sløjfes, og hvordan ejendommen fremover opvarmes.

Har du rekvireret et slamsugningsfirma til rensning af tanken eller et entreprenørfirma til sandfyldning eller opgravning af tanken, så send en kopi af kvittering/dokumentation med ved anmeldelsen - så kan bevis på korrekt behandling af olietanken altid genfindes ved eventuelt senere hussalg.

En korrekt tømt olietank kan bortskaffes som skrot. Ønskes tanken afleveret på en af Rebild Kommunes genbrugspladser, så skal tanken være skåret op, så pladspersonellet kan inspicere tanken for olierester/slam.

En korrekt tømt og sløjfet olietank behøver ikke bortskaffes, men må godt anvendes til andre formål. Husk at fjerne udluftningsrør og påfyldningsrør.

Nedgravede olietanke må ikke flyttes eller anvendes som overjordisk tank.

Overjordiske olietanke må gerne flyttes. Tanken skal være forsynet med oprindeligt mærkeskilt. Flytning skal anmeldes til Center Natur og Miljø via kommunens selvbetjeningsløsning nederst på siden. Nedtagning kan betragtes som en sløjfning, og opstilling et nyt sted er at betragte som en etablering.

Alder og sløjfningstermin for overjordiske plasttanke og ståltanke under 6000 liter samt nedgravede plasttanke og ståltanke under 6000 liter.
Det er ikke helt enkelt at finde ud af hvornår en olietank er for gammel, da der findes forskellige typer olietanke med forskellige forventede levetider.

Kan fabrikationsår ikke dokumenteres ud fra enten mærkeskilt eller tankattest, betragtes fabrikationsåret som udgangspunkt som værende ukendt.

Hvis du er i tvivl om hvilken type olietank du har, og hvor gammel den er, så kontakt Center Natur og Miljø og vi vil forsøge at hjælpe dig. Når du ringer, så hav gerne oplysninger om olietanken og tankattest klar.

opgravning af olietank

Olietanken skal tømmes for olie. Opsugningen foretages i flere omgange for at væske langs siderne kan løbe til. Rørforbindelsen til fyret afbrydes.
Fjerner du tanken fra ejendommen, skal den afleveres til genbrug hos en skrothandler, hvis det er en ståltank. Alle andre tanktyper kan du aflevere på genbrugspladsen.

males-2142892_640-greenish

utæt olietank og jordforurening

Såfremt der i forbindelse med sløjfning af olietank konstateres jordforurening eller konstateres tæring eller revner i tanken, skal Center Natur og Miljø straks underrettes om dette.Oliebranchens forsikringsordning betaler i et vist omfang for at undersøge og oprense forureninger fra villaolietanke, hvorfra fyringsolien benyttes til opvarmning af mindst 50% af en privatbolig.
Olieselskabernes forsikringsordning varetages af Topdanmark og bliver betalt af oliebranchen i Danmark.

Har du en olietank med fyringsolie til opvarmning af virksomhed, eller bruger du en olietank til opbevaring af motorbrændstof (diesel), bør du kontakte dit forsikringsselskab og sikre dig, at din egen forsikring dækker ved eventuel forurening.

Uanset om din olietank under 6000 liter er omfattet af forsikringsordningen eller ej, gælder kravet om typegodkendelse og sløjfningsterminer.

Hul på olietank eller rør
Går der hul på - eller sker der spild fra - en olietank eller de tilkoblede rør, skal man straks melde det til Center Natur og Miljø på telefon 99 88 99 88.
Sker uheldet udenfor Rebild Kommunes åbningstid, så kontakt Beredskabet ved at ringe 1-1-2.

Fjernelse og bortskaffelse af fritstående olietank

Inden du bortskaffer en olietank, skal den være bundsuget og spulet ren.

Fritstående tanke kan afleveres som jern eller småt brændbart på en genbrugsstation. Forinden skal tanken opskæres i stykker på maks. 1x1 meter.

Lokalisering af olietank

Hvis du er i tvivl om der er en olietank på din grund og hvor denne er nedgravet, kan du få den eftersøgt af et firma der sløjfer olietanke. Hvis tanken ikke findes, så udarbejder firmaet en historisk sløjfning, så tanken kan fjernes fra ejendommens BBR-meddelelse.

sløjfningsattest eller tankattest

Tankattesten er dokumentation for at tanken er lovlig produceret og testet. Tankattesten indeholder produktionsår, størrelse, type- og fabrikationsnummer og navnet på fabrikantet. Hvis man har mistet tankattesten, så kan den genskabes, hvis producenten af tanken stadig eksisterer. Ofte kan man finde tankens oplysninger registreret under ”teknisk anlæg” på ejendommens BBR-meddelelse.

Tankens data står ofte på mærkeskiltet på påfyldningsstudsen eller på selve tanken. Hvis du har mistet attesten, skal du kontakte kommunen, som måske har en kopi.

Sløjfningsattesten er dokumentation for hvornår sløjfningen er udført og at dette arbejde er udført korrekt. Denne attest udstedes af det firma, der sløjfer eller fjerner tanken. Attesten fremsendes til kommunen, så de kan opdatere ejendommens BBR-meddelelse.

Du er som ejer af din ejendom forpligtet til at sikre at din olietank er sløjfet korrekt og overholder miljølovgivningen, hvis den er taget ud af drift
(jvf. Olietankbekendtgørelsen § 30).

Kontaktoplysninger

Rebild Kommune
Hobrovej 110
9530 Støvring

Tlf: 99 88 99 88

Email: raadhus@rebild.dk

Vi dækker hele Danmark

Søger du et professionelt firma der tager hånd om din olietank inkl. afmelding hos kommunen?

Kontakt Fensmark Miljø ApS

Ring   71 77 99 77

males-2142891_640-greenish

Andre forespørgsler fra Rebild kommune

Fjernelse af overjordisk tank.

Jeg har en overjordisk tank, som skal fjernes. Derudover ville jeg hører om i køber den olie jeg har tilbage i tanken? Venlig hilsen Stefan, Rebild

Jeg vil gerne modtage et tilbud på afblænding af olietank.

Hej. Jeg vil gerne modtage et tilbud på afblænding af olietank. Det er usikkert hvor meget olie der er tilbage i tanken. Hvornår vil I evt. have mulighed for at udføre opgaven? Venlig hilsen Tore, Støvring

Sløjfning af olietank under hussalg.

Jeg har en nedgravet olietank under 6000 liter. Da vi overtog huset i 1998 renoverede vi området hvor den ligger nedgravet. Vi savede påfyldnings rør ned under jordhøjde lukkede rørhul og dækkede til med jord. Kan huske tank var tom . Nu kan jeg ikke huske hvor det er den ligger, da jeg gerne vil…

Sløjfning af overjordisk olietank.

Vi står over for enden for korte tid, og skal nedrive hus og i den forbindelse have fjernet olietank. Tanken indeholder pt ca. 100 liter olie den står over jorden. Hvad vil det koste og få tømt og fjernet. Og få sendt relevant oplysninger til kommunen. pt er den i brug indtil huset bliver nedrevet, forventer…

Pris på tømning og rensning af en 1500 liter olietank.

Ønskes: Pris på tømning og rensning af en 1500 liter olietank (jordtank) med afblændet påfyldningsstuts, udluftningsrør og cu-rør til oliebrænder. Indeholder iflg. pejling ca. 13 cm olie på tankdimensionen: D= 110 cm og længde ca. 160 cm. Venlig hilsen Kalle, Skørping

Jeg har en nedgravet olietank som skal sløjfes.

Jeg har købt et hus, og skal have sløjfet en olietank. Det er en nedgravet tank, og jeg tænker umiddelbart at den bare skal tømmes, og blændes af. Det er en forstærket tank, og som jeg har forstået det, skulle det ikke være nødvendigt, at fylde den op med sand. Venlig hilsen Michael, Skørping

Pris for tømning og sløjfning af olietank.

Hej. Jeg har lige overtaget et hus fra 1976 med en nedgravet olietank i forhaven. Oliefyret er lige taget ud ved afkobling fra tanken. Vil I give en pris både på tømning og sløjfning af tanken og på opgravning af den? Venlig hilsen Louise, Rebild

Vi skal have vores olietank tømt og afblændet.

Forespørgsel: Da vi har fået installeret varmepumpe, skal vi have vores olietank tømt og afblændet. Olietanken er nedgravet og på 4000 ltr. Attest udfyldes til kommunen. Mvh Karen, Nørager

Vi vil gerne have tilbud på sløjfning af en nedgravet olietank.

Hej. Vi vil gerne have tilbud på sløjfning af en nedgravet olietank 2500 l. Vi har netop købt stedet med dispositionsret fra 1/6. Vh Charlotte, Skørping

Jeg vil gerne have et tilbud på sløjfning af min olietank.

Forespørgsel: Jeg vil gerne have et tilbud på tømning, sløjfning osv. af min nedgravede olietank, der er fra 1975. Den blev taget ud af drift i 1995, da vi gik over til naturgas. Søren, Støvring