Sløjfning af olietanke i Odder kommune
Sløjfning og afblænding af nedgravet olietank
Din olietank kan blive for gammel eller du har valgt at etablere en anden opvarmningsform. Der er regler for, hvordan du skal sløjfe din tank afhængig af, hvor stor den er og om den er i stål eller plast.
Læs om sløjfningsregler for ståltanke under 6000 liter og om sløjfningsregler for plasttanke under 6000 liter
Når brugen af din olietank varigt ophører skal
• Tank og rørføring tømmes helt for indhold - bundsuges. Hvis tanken efterlades i jorden anbefales det, at den fyldes med rent sand.
• Anlægget (tank og rør) skal fjernes eller påfyldningsstuds og udluftningsrør skal afmonteres og tanken afblændes, så påfyldning ikke kan finde sted.
• Det anbefales at grave tanken op (dog ikke lovmæssigt krav).
Tømning af olietanke kan foretages af kloakservicefirmaer eller vognmænd med speciale i tømning og rensning af olietanke. Det anbefales, at der udstedes en tømningsattest af det firma, som har foretaget tømningen.
Afblænding kan foretages af autoriserede VVS installatører, smedemestre og oliefyrsmontører.
Opgravningen kan foretages af entreprenører.
opgravning af olietank
Vælger du at opgrave tanken anbefales du følgende
• Tankgraven inspiceret af uvildig miljøteknisk rådgiver
• Der udtages repræsentative jordprøver som dokumentation for, at anlægget ikke har medført jordforurening
• Sløjfningen af tanken anmeldes til kommunen via Byg og Miljø:
Fjernelse og bortskaffelse af fritstående olietank
Inden du bortskaffer en olietank, skal den være bundsuget og spulet ren.
Fritstående tanke kan afleveres som jern eller småt brændbart på en genbrugsstation. Forinden skal tanken opskæres i stykker på maks. 1x1 meter.
Lokalisering af olietank
Hvis du er i tvivl om der er en olietank på din grund og hvor denne er nedgravet, kan du få den eftersøgt af et firma der sløjfer olietanke. Hvis tanken ikke findes, så udarbejder firmaet en historisk sløjfning, så tanken kan fjernes fra ejendommens BBR-meddelelse.
sløjfningsattest eller tankattest
Tankattesten er dokumentation for at tanken er lovlig produceret og testet. Tankattesten indeholder produktionsår, størrelse, type- og fabrikationsnummer og navnet på fabrikantet. Hvis man har mistet tankattesten, så kan den genskabes, hvis producenten af tanken stadig eksisterer. Ofte kan man finde tankens oplysninger registreret under ”teknisk anlæg” på ejendommens BBR-meddelelse.
Tankens data står ofte på mærkeskiltet på påfyldningsstudsen eller på selve tanken. Hvis du har mistet attesten, skal du kontakte kommunen, som måske har en kopi.
Sløjfningsattesten er dokumentation for hvornår sløjfningen er udført og at dette arbejde er udført korrekt. Denne attest udstedes af det firma, der sløjfer eller fjerner tanken. Attesten fremsendes til kommunen, så de kan opdatere ejendommens BBR-meddelelse.
Du er som ejer af din ejendom forpligtet til at sikre at din olietank er sløjfet korrekt og overholder miljølovgivningen, hvis den er taget ud af drift
(jvf. Olietankbekendtgørelsen § 30).
utæt olietank og jordforurening
Hvad gør du hvis skaden er sket?
Hvis skaden sker, er det vigtigt at få standset en eventuel udsivning af olie så hurtigt som muligt. Du kan få hjælp ved at ringe til teknisk forvaltning i din kommune eller til din olieleverandør. Det er også vigtigt, at der hurtigt bliver gjort noget for at fjerne eller begrænse oliespildet i jorden. Derfor skal du straks kontakte din kommune og Topdanmark, når olieforureningen er konstateret, eller hvis der er formodning om et olieudslip. Du skal være opmærksom på, at du skal anmelde skaden til Topdanmark senest 6 måneder efter, at du konstaterede eller formodede, at der var sket en skade for at kunne få erstatning.
Forsikringsordning for villaolietanke
Villatankejere med en olietank mindre end 6.000 l, hvor mindst 50 % af det opvarmede areal, er bolig er automatisk omfattet af en forsikringsordning gennem Topdanmark Forsikring A/S. Forsikringen dækker oprydninger efter olieudslip fra lovlige olietankanlæg.
Er jorden misfarvet, lugter af olie eller konstateres der en forurening skal Odder Kommune, Natur og Miljø underrettes.
Der gælder særlige regler for olietanke på listevirksomheder - dvs. virksomheder som skal have en miljøgodkendelse. Som hovedregel gælder dog for disse, at reglerne i olietanksbekendtgørelsen er at betragte som minimums bestemmelser. For listevirksomheder vil kravene til olietanke som hovedregel skulle indarbejdes i miljøgodkendelsen.
Kontaktoplysninger
Odder Rådhus
Rådhusgade 3
8300 Odder
Tlf: 87 80 33 33
Email: odder.kommune@odder.dk
Vi dækker hele Danmark
Søger du et professionelt firma der tager hånd om din olietank inkl. afmelding hos kommunen?
Kontakt Fensmark Miljø ApS
Ring 71 77 99 77