Sløjfning af olietanke i Haderslev kommune
Sløjfning og afblænding af nedgravet olietank
Når en tank ikke længere er i brug, skal den sløjfes, og sløjfningen skal du anmelde til kommunen.
Anmeldelsen skal foretages senest fire uger efter at anlægget er taget ud af drift.
Inden sløjfning skal tanken tømmes for olie og slam. Dette sker bedst ved opsugning af restproduktet efterfulgt af to gange spuling med vand (cirka 10 liter) og opsugning efter hver spuling. Du kan kontakte et slamsugerfirma for at få oppumpet det olieholdige skyllevand. Slamsugerfirmaet sørger herefter for at komme af med restindholdet på en miljømæssigt forsvarlig måde.
Sløjfning kan ske på to måder:
Olietanken fjernes.
Påfyldningsstuds og udluftningsrør afmonteres, og tanken afblændes eller afproppes, således at påfyldning ikke kan finde sted.
Hvis du er i tvivl om, hvordan dette gøres, kan du henvende dig til dit olieselskab eller til et vvs-firma. Vi anbefaler, at nedgravede olietanke graves op af hensyn til grundvandet.
opgravning af olietank
Olietanken skal tømmes for olie. Opsugningen foretages i flere omgange for at væske langs siderne kan løbe til. Rørforbindelsen til fyret afbrydes.
Fjerner du tanken fra ejendommen, skal den afleveres til genbrug hos en skrothandler, hvis det er en ståltank. Alle andre tanktyper kan du aflevere på genbrugspladsen.
Fjernelse og bortskaffelse af fritstående olietank
Inden du bortskaffer en olietank, skal den være bundsuget og spulet ren.
Fritstående tanke kan afleveres som jern eller småt brændbart på en genbrugsstation. Forinden skal tanken opskæres i stykker på maks. 1x1 meter.
Lokalisering af olietank
Hvis du er i tvivl om der er en olietank på din grund og hvor denne er nedgravet, kan du få den eftersøgt af et firma der sløjfer olietanke. Hvis tanken ikke findes, så udarbejder firmaet en historisk sløjfning, så tanken kan fjernes fra ejendommens BBR-meddelelse.
sløjfningsattest eller tankattest
Tankattesten er dokumentation for at tanken er lovlig produceret og testet. Tankattesten indeholder produktionsår, størrelse, type- og fabrikationsnummer og navnet på fabrikantet. Hvis man har mistet tankattesten, så kan den genskabes, hvis producenten af tanken stadig eksisterer. Ofte kan man finde tankens oplysninger registreret under ”teknisk anlæg” på ejendommens BBR-meddelelse.
Tankens data står ofte på mærkeskiltet på påfyldningsstudsen eller på selve tanken. Hvis du har mistet attesten, skal du kontakte kommunen, som måske har en kopi.
Sløjfningsattesten er dokumentation for hvornår sløjfningen er udført og at dette arbejde er udført korrekt. Denne attest udstedes af det firma, der sløjfer eller fjerner tanken. Attesten fremsendes til kommunen, så de kan opdatere ejendommens BBR-meddelelse.
Du er som ejer af din ejendom forpligtet til at sikre at din olietank er sløjfet korrekt og overholder miljølovgivningen, hvis den er taget ud af drift
(jvf. Olietankbekendtgørelsen § 30).
utæt olietank og jordforurening
Utætte olietanke kan forurene jorden, og olien kan sive ned i grundvandet. Din olietank skal være typegodkendt, og den skal holde tæt.
Hvis du er i tvivl om din olietank er i orden, kan du kontakte en oliefyrstekniker. Han eller hun foretager et miljøtjek af olietanken med henblik på eventuelle ændringer.
Hvis man konstaterer eller har mistanke om at olietanken er utæt, eller hvis man konstaterer eller har mistanke om forurening omkring sin olietank, skal dette straks anmeldes til Teknisk Forvaltning og dit forsikringsselskab.
Det er lovpligtigt for alle tankejere at have en ansvarsforsikring, som dækker for oprensning af olieforurening. Du har automatisk en ansvarsforsikring, hvis du får leveret fyringsolie fra et af de olieselskaber, der er medlem af Energi- og Olieforum, oliebranchens brancheorganisation, eller fra en leverandør, der får olie fra et af disse.
Du er dog ikke dækket, hvis din tank eller rør er ulovlige. I så fald må du selv betale for oprensningen.
Du kan få mere at vide om reglerne for oprydning af forurening fra en utæt olietank hos kommunen. Hos Drivkraft Danmark kan du få mere at vide om den fælles forsikring mod olieudslip.
Hvis der i forbindelse med påfyldning af en olietank sker et spild, er olieleverandøren eller ejeren af olietanken forpligtiget til straks at anmelde dette til Teknisk Forvaltning og sit forsikringsselskab.
Det anbefales nøje at overveje, om der kan være en olieforurening fra spild eller udsivning i forbindelse med tankens anvendelse. Der er en obligatorisk forsikringsordning for villaolietanke, der vil kunne dække en evt. forureningsoprydning, hvis forureningen opdages når tanken tages ud af brug.
Kontaktoplysninger
Teknik og Miljø
Tlf: 74 34 34 34
Email: miljoe@haderslev.dk
Vi dækker hele Danmark
Søger du et professionelt firma der tager hånd om din olietank inkl. afmelding hos kommunen?
Kontakt Fensmark Miljø ApS
Ring 71 77 99 77