Sløjfning af olietanke i Bornholm kommune

Sløjfning og afblænding af nedgravet olietank

På Bornholm er registreret ca. 5000 olietanke. Heraf er størstedelen fyringsolietanke ved private boliger.

For ståltanke < 6000 l gælder som hovedregel:
- Overjordiske/indendørs tanke må højst være 30 år gamle.
- Nedgravede tanke må højst være 40 år gamle.
- Tanke med ukendt alder er ikke lovlige.

Anmeldelse af etablering og sløjfning
Hvis tanken er ulovlig, skal den fjernes eller sløjfes.
Opsætning af olietanke må kun udføres af autoriserede fagfolk.

Hvis du får en ny olie- eller dieseltank eller sløjfer den gamle, skal dette meddeles til Teknik & Miljø. For nedgravede tanke kan dette kun ske skriftligt.

Vi foretrækker, at du indsender skemaerne elektronisk. Bemærk, at du kan vedhæfte indscannede eller affotograferede dokumenter, som f.eks. tankattest.

Registrering
Vi har ikke altid modtaget meddelelse om sløjfning af gamle tanke. Dette gælder især, hvis sløjfning er sket inden kommunesammenlægningen i 2003.
Du bør derfor kontrollere, at kommunen har de korrekte oplysninger. Dette kan f.eks. gøres via kommunens kortside, hvor du kan se hvad vi har registreret om din olietank.

Det er tankens ejer, som er ansvarlig for, at kommunen har fået oplysningerne. Det skal desuden påpeges, at registrering af gamle tanke kan have negativ indflydelse på ejendommens værdi, og også af denne grund er det vigtigt, at informationerne er opdaterede.

opgravning af olietank

NB: Hvis du planlægger at fjerne en nedgravet olietank, skal du altid kontakte kommunen, inden arbejdet gennemføres. Teknik & Miljø vil i mange tilfælde ønske at undersøge området for olieforurening, inden der fyldes op med jord.

males-2142892_640-greenish

Fjernelse og bortskaffelse af fritstående olietank

Inden du bortskaffer en olietank, skal den være bundsuget og spulet ren.

Fritstående tanke kan afleveres som jern eller småt brændbart på en genbrugsstation. Forinden skal tanken opskæres i stykker på maks. 1x1 meter.

utæt olietank og jordforurening

Forureningsrisiko
Gennemtærede olietanke er hvert år årsag til forureninger. Forureningerne er ofte omfattende og kræver kostbare undersøgelser og oprensninger. Hvis tanken er lovlig, vil Oliebranchens forsikringsordninger normalt dække, men hvis tanken er for gammel, er det husejeren selv, der står med det økonomiske ansvar.

Hvis din olietank lækker olie, skal du forsøge at stoppe uheldet. Derefter skal du kontakte kommunen og dit forsikringsselskab.
Hvis det sker pludseligt eller kraftigt skal du ringe 112.

Det er lovpligtigt for alle tankejere at have en ansvarsforsikring, der kan dække udgifter i forbindelse med jordforureninger ved olieudslip.
Tankejere med en olietank mindre end 6.000 l, hvor mindst 50 % af det opvarmede areal er bolig, er automatisk omfattet af en forsikringsordning, hvis du får leveret fyringsolie fra olieleverandører, der er tilknyttet Oliebranchens Fællesrepræsentation.

Forsikringen dækker normalt oprydninger ved jordforureninger efter olieudslip fra lovlige olietankanlæg. Forsikringsbetingelserne kan ses Topdanmarks hjemmeside.

Olietankforsikringen bortfalder 6 måneder efter, at en olietank er sløjfet.
Forsikringen dækker kun udgifter i forbindelse med jordforureninger. Skader på bygningsdele dækkes evt. af egen husforsikring – spørg dit forsikringsselskab

Olietanke er omfattet af reglerne i olietanksbekendtgørelsen

Det har vist sig, at plastolietanke af mærket Titan, produceret i perioden 2002-04 meget ofte har fejl, der gør, at de pludselig bliver utætte. Hvis du er ejer af en sådan tank, anbefaler vi, at den straks bliver udskiftet. Dette kan gøres uden udgift for ejer ved henvendelse til firmaet. Kontakt evt. Teknik & Miljø for vej

sløjfningsattest eller tankattest

Tankattesten er dokumentation for at tanken er lovlig produceret og testet. Tankattesten indeholder produktionsår, størrelse, type- og fabrikationsnummer og navnet på fabrikantet. Hvis man har mistet tankattesten, så kan den genskabes, hvis producenten af tanken stadig eksisterer. Ofte kan man finde tankens oplysninger registreret under ”teknisk anlæg” på ejendommens BBR-meddelelse.

Tankens data står ofte på mærkeskiltet på påfyldningsstudsen eller på selve tanken. Hvis du har mistet attesten, skal du kontakte kommunen, som måske har en kopi.

Sløjfningsattesten er dokumentation for hvornår sløjfningen er udført og at dette arbejde er udført korrekt. Denne attest udstedes af det firma, der sløjfer eller fjerner tanken. Attesten fremsendes til kommunen, så de kan opdatere ejendommens BBR-meddelelse.

Du er som ejer af din ejendom forpligtet til at sikre at din olietank er sløjfet korrekt og overholder miljølovgivningen, hvis den er taget ud af drift
(jvf. Olietankbekendtgørelsen § 30).

Lokalisering af olietank

Hvis du er i tvivl om der er en olietank på din grund og hvor denne er nedgravet, kan du få den eftersøgt af et firma der sløjfer olietanke. Hvis tanken ikke findes, så udarbejder firmaet en historisk sløjfning, så tanken kan fjernes fra ejendommens BBR-meddelelse.

Kontaktoplysninger

Bornholms Regionskommune

Tlf: 56 92 00 00

Vi dækker hele Danmark

Søger du et professionelt firma der tager hånd om din olietank inkl. afmelding hos kommunen?

Kontakt Fensmark Miljø ApS

Ring   71 77 99 77

males-2142891_640-greenish

Andre forespørgsler

Hvad er ventetiden fra et tjek af en olietank til at rapporten er klar?

Hej. Hvor lang er ventetiden fra et tjek af en olietank til at rapporten er klar? Hilsen Mette, København

Pris på eftersøgning og gensløjfning.

Hej, jeg skal sælge mit hus, og vil gerne have en pris på eftersøgning og gensløjfning af den gamle olietank. Venlig hilsen Camilla, Charlottenlund

Ønsker et tilbud på at få min olietank på 4000 liter fjernet.

Hej Fensmark, Jeg ønsker et tilbud på at få min olietank på 4000 liter fjernet. Tanken er tømt, fyldt med sand og afblændet i ca. 1986. Venlig hilsen Peder, Holte

Olietanken er 2500 liter og er nedgravet i forhave.

Hej, Olietanken er 2500 liter og er nedgravet i forhave, hvor det er nemt at komme til. Der er pt. ingen belægning over, og der skal anlægges have efterfølgende. Venlig hilsen Sara, København

Vil gerne har olietanken fjernet.

Vi vil flytte ind i vores nye hus og vil gerne har olietanken fjernet. Det var de-aktiveret med sand og det hele fra tidligere ejerne men vi vil gerne fjerne den og teste jorden for olieforurening. Vi vil gerne har det fjernet starten af Maj hvis muligt. Venlig hilsen Ioannis, København

2500 liter nedgravet olietank.

Vi har en 2500 liter nedgravet olietank som vi evt. skal have en gensløjfningsattest på. Tanken er nedgravet i 1961, men bundsuget i 1982 og sløjfet og afblændet. Der er en smule olie i bunden som skal suges op og derefter skal den afblændes korrekt. Kan I give et godt tilbud på det. På forhånd…

Kan I give et tilbud på opgravning og bortskaffelse af tank.

Jeg har købt en villa til privat beboelse. Her er en nedgravet olietank på 2500 liter, som jeg gerne vil have gravet op. Den skulle være tømt, afblændet og opfyldt i 1976. Kan I give et tilbud på opgravning og bortskaffelse af denne tank? Hullet behøver ikke at blive opfyldt efterfølgende da der skal foretages en del…

Både tank og sand skal fjernes og bortskaffes. 

Jeg var tilbage i 2023 i kontakt med jer ifm. eventuel gensløjfning af en olietank, som vi så satte i bero. Du skrev dengang, at jeg måtte kontakte dig igen, hvis jeg en dag ønskede tanken fjernet. Jeg planlægger nu at få lavet en ny terrasse, der hvor olietanken ligger, og overvejer i den forbindelse…

Jordbundsprøver ved en nedgravet olietank.

Jordbundsprøver ved en nedgravet olietank i forbindelse med hussalg. i forbindelse med hussalg. Venlig hilsen Brian, København

Hvad koster det at sløjfe en olietank.

Hej. Min mand og jeg er i gang med hus købs proces. På grunden findes der en nedgravet olietank på 1500L, som skal sløjfes i år. Den er beliggende under græs og tæt på huset. Hvad ville det koste at får den gravet op og fjernet? Venlig hilsen Bettina, København