Jeg ønsker et tilbud på en opgravning og bortskaffelse af en olietank.
Forespørgsel:
I forbindelse med salg af vores hus, er køber blevet bekymret for hvorvidt en afblændingsattest fra 1977 på en nedgravet 2500 liter fyringsolie tank, er tilstrækkelig sikring mod fremtidige problemer. Jeg ønsker derfor et tilbud på en opgravning og bortskaffelse af en denne tank. Placeringer er håndtegnet på en plantegning men kendes ikke med 100% nøjagtighed. Tanken er nedgravet i græsplæne uden fliser eller andet ovenpå.
Maskiner med en max bredde på 1,6 m kan få adgang til tankens placering, og der skal regnes med ca. 25 m køreplader for at beskytte have og fliser.
Det vil være muligt at nå tanken med kran over hæk. Afstand 8-10 m.
Plantegning, tankplaceringsskitse og afblændingsattest kan eftersendes såfremt det ønskes. Da vi som sagt befinder os midt i et hussalg er tiden en vigtig faktor, både med hensyn til et tilbud; men også den egentlige udførsel af arbejdet. På jeres hjemmeside nævner I at alle husejere er omfattet af en lovpligtig forsikring. Er det en national forsikring, eller skal det være en del af den enkelte husejers husforsikring? Skulle det viser sig at der mod forventning ikke har været foretaget en ordentlig sløjfning i 1977, og der er sket udsivning og forurening, hvordan håndteres det i forhold til jeres tilbud?
Med venlig hilsen
Keld, Brønshøj
Andre har spurgt om:
Opgravning og fjernelse af olietank ønskes.
Forespørgsel: Opgravning og fjernelse af olietank på 4000 l.Besigtigelse kan aftales med mig. Hans, Ebeltoft
Tilbud ønskes på opgravning og bortskaffelse af afblændet olietank.
Forespørgsel: Opgravning af olietank i indkørsel. Tanken er på 2.500 ltr. Etableret i 1972.Tanken er tømt og afblændet. Sløjfet i 2014.Tilbud ønskes på opgravning og bortskaffelse. Palle, København
Lokalisering af nedgravet olietank samt efterfølgende tømning, rensning og opfyldning.
Forespørgsel: Lokalisering af 2.500 l nedgravet olietank samt efterfølgende tømning, rensning og opfyldning. Tanken er afblændet i 1987. Placering af olietank kendes nogenlunde, men det vides ikke hvor påfyldningsstuds har været. Casper, Karlslunde.
Hvad koster det at få fjernet og skrottet en tømt olietank?
Forespørgsel: Jeg har en oval, hvid 1.200 liter olietank, der er tømt og står på jorden. Hvad koster det at få den fjernet og skrottet? Jan, Dronningmølle
Tømning og sløjfning af en jordtank ønskes.
Forespørgsel: Tømning og sløjfning af en 2500 l jordtank. Jens, Glumsø
Hvad koster det at få fjernet en olietank og fyr fra en kælder?
Forespørgsel: Hej. Vi vil lige høre hvad det vil koste at få fjernet en olie tank på 1200 liter og oliefyr fra en kælder. Mvh Louise, Storvorde
Vi har en nedgravet olietank, som vi vil have sløjfet.
Forespørgsel: Vi har en nedgravet olietank som vi vil have sløjfet, da vi skifter fra olie til luft til vand. Flemming, København
Er vores olietank tømt for olie?
Forespørgsel: Kære jer,Vi skal sælge huset, og er usikre på, om olietanken ude på pladsen foran huset er tømt. Det er i hvert fald forseglet. Hvor hurtigt kan I komme og se efter? Mvh Mari Anne, København
Sløjfning af nedgravet kugletank evt. med fyldning af sand.
Forespørgsel: Sløjfning af 1500 l nedgravet kugletank. evt. med fyldning af sand. Søren, København
Attest ønskes af afblændet olietank.
I forbindelse med salget af min afdøde mors hus forespørger ejendomsmægleren en af attest på, at den gamle nedgravede olietank fra 66/67 er korrekt afblændet tilbage i ’87. En sådan attest findes ikke i de offentlige arkiver. Hvad vil det koste at få dette kontrolleret? Vi ved hvor tanken bør ligge udfra de oprindelige tegninger.…