Jeg ønsker et tilbud på en opgravning og bortskaffelse af en olietank.
Forespørgsel:
I forbindelse med salg af vores hus, er køber blevet bekymret for hvorvidt en afblændingsattest fra 1977 på en nedgravet 2500 liter fyringsolie tank, er tilstrækkelig sikring mod fremtidige problemer. Jeg ønsker derfor et tilbud på en opgravning og bortskaffelse af en denne tank. Placeringer er håndtegnet på en plantegning men kendes ikke med 100% nøjagtighed. Tanken er nedgravet i græsplæne uden fliser eller andet ovenpå.
Maskiner med en max bredde på 1,6 m kan få adgang til tankens placering, og der skal regnes med ca. 25 m køreplader for at beskytte have og fliser.
Det vil være muligt at nå tanken med kran over hæk. Afstand 8-10 m.
Plantegning, tankplaceringsskitse og afblændingsattest kan eftersendes såfremt det ønskes. Da vi som sagt befinder os midt i et hussalg er tiden en vigtig faktor, både med hensyn til et tilbud; men også den egentlige udførsel af arbejdet. På jeres hjemmeside nævner I at alle husejere er omfattet af en lovpligtig forsikring. Er det en national forsikring, eller skal det være en del af den enkelte husejers husforsikring? Skulle det viser sig at der mod forventning ikke har været foretaget en ordentlig sløjfning i 1977, og der er sket udsivning og forurening, hvordan håndteres det i forhold til jeres tilbud?
Med venlig hilsen
Keld, Brønshøj
Andre har spurgt om:
Ønsker pris tilbud for nedtagning at jordtank.
Hej. Jeg ønsker pris tilbud for nedtagning at et HS Tarm Blok 3, i bryggers, inkl. Stål skorsten. Jordtank er afblændet og afmeldt. Venlig hilsen Jan, København
Tilbud ønskes på fjernelse af olietank.
Hej. Tilbud ønskes, alt fra kobles, el og rør. HS Tarm MK3 fra 2002. Det er intakt; med vanbeholder som kan udtages, samlet vejer det 300 kg. Det kan demonteres delvist. Det er pga. vægten jeg ønsker et tilbud. Det haster ikke, så det skal ikke gøres mens der er udtørring pga. vandskade, så tidligst…
Gensløjfningsattest på en nedgravet olietank.
Hej Fensmark. Efter aftale med en af jeres medarbejdere d.d. sendes hermed info på mine sælgere af ovenstående ejendom. Vi skal have lavet en gensløjfningsattest på en nedgravet olietank af 2.500 liter. Venlig hilsen Kasper, Slagelse
To olietanke skal renses og fjernes.
Har 2 tanke der skal renses og fjernes. 1. tank er nedgravet i indkørsel. Formentligt 1200 liter. Under flisebelægning og der er noget fjernvarme og fibernet man skal tage forbehold for. 2. tank er fritstående lige til at løfte/trække ud. Begge tanke tomme. Måske vand i tank 1. Jeg fylder selv jord i hul (overskuds…
Jordprøver og miljøundersøgelse ved olietank.
Kære Fensmark. I forbindelse med et kommende hussalg, ønsker vi, at der foretages jordprøver, miljøundersøgelse – 2 boreprøver ved den på matriklen nedgravede olietank. Vi ønsker tillige dokumentation for at olietanken er afblændet lovligt og korrekt. Håber I vil kunne klare denne opgave – gerne hurtigst muligt. Venlig hilsen Martin, København
Pris på undersøgelse af sløjfet olietank.
Hej Fensmark. Vi er ved at sælge en ejendom, hvor der ligger en nedgravet olietank. Olietanken står som sløjfet på BBR, der foreligger dog ingen dokumentation på dette. Hvad vil det koste at få Jer til at undersøge om den er sløjfet korrekt? På forhånd tak. Venlig hilsen Lasse, Ærøskøbing
Lokalisering af nedgravet sløjfet olietank.
Til Fensmark. Vi har købt et hus, hvor der ifølge fortegnelserne ligger en nedgravet sløjfet olietank. Vi er dog usikre på om olietanken er blevet gravet op i forbindelse med en udførelsen af en tilbygning i 2015. Vi er derfor interesseret i at få lokaliseret om den sløjfede olietanken fortsat befinder sig på vores grund…
Bundsugning, afpropning og afmelding af olietank.
Vil i lave en pris på bundsugning, afpropning og afmelding på en 2500 liter nedgravet olietank. På forhånd tak. Venlig hilsen Carsten, Everdrup
Jordforureningsundersøgelse ved olietank.
Jordforureningsundersøgelse ved olietank ifm. huskøb. Venlig hilsen Peter, Vanløse
Sløjfning af to olietanke.
Vi har købt et hotel beliggende i Tarm. Der er 2 gamle olietanke vi gerne vil have tømt og derefter blændet. Venlig hilsen Mette, Tarm