Bortskaffelse af olietank

Hvad skal du være opmærksom på?
- Hvilken type er tanken, glasfiber eller stål?
- Hvor stor er tanken?
- Hvor skal tanken afleveres?
- Skal tanken afmeldes på din BBR?
Hvad koster det?
For opgravning af nedgravet olietank
For rensning og opgravning ligger prisen fra ca. kr. 18.450 afhængig af tankens størrelse og forhold.
For fritstående olietank
For bortskaffelse starter prisen fra ca. kr. 4.100.
Vi fjerner også tanke fra kælder eller bryggers, indhent pris.
Vi giver dog altid et fast tilbud. Vores priser er inkl. moms og kørsel.
Vi sørger for at
- tømme og skylle tanken
- olieslam og skyllevand afleveres til godkendt facilitet
- opgrave
- rydde op efter os
- udfærdige en sløjfningsattest
- afmelde din tank hos kommunen, når vi har din fuldmagt
Efter behov
- kan vi lede efter din nedgravede tank på grunden, hvis lokationen er ukendt
- få taget en jordprøve, som analyseres af et uafhængigt analyseinstitut
Hvornår skal en nedgravet olietank udskiftes?
Reglen er, at nedgravede glasfiberbelagte ståltanke på under 6.000 liter skal udskiftes 40 år efter produktionsåret - senest den 31. december det pågældende år. Tanke med indvendig korrosionsbeskyttelse skal dog først udskiftes efter 50 år.
Vær opmærksom på, at det ikke var almindeligt med korrosionsbeskyttelse i 70'erne.
Hvornår skal en overjordisk olietank udskiftes?
Overjordiske olietanke af stål på under 6.000 liter skal udskiftes 30 år efter produktionsåret - senest 31. december det pågældende år. Hvis de har indvendig korrosionsbeskyttelse lægges 10 år til, så der først er krav om sløjfning, når de er 40 år gamle.
Reglerne gælder uanset, om den overjordiske olietank står indendørs eller udendørs.
Anbefalinger
Christian, Tilst
Gode priser og super service. Det var en flink og engageret mand, der kom ud og løste opgaven. Resultat blev bedre end forventet.
Per, Brabrand
Jeg har kun ros til Fensmark Miljø for sløjfningen af min olietank. Alle aftaler er overholdt til punkt og prikke, og det har været en fornøjelse at kommunikere med firmaet. Så jeg kan varmt anbefale dem til lignende opgaver.
John, Faxe
Jeg takker for flot arbejde, og en flink mand på stedet. Han startede stille og rolig med en spade, og løste opgaven uden at splitte have ad.
Sevik, København
Ingen slinger i valse, godt gennemført stykke arbejde og god kommunikation og service.Kan kun anbefales!
Ellinor, Holmegaard
Jeg har været meget tilfreds med jeres arbejde. I har været hurtige til at udføre opgaven. Der er taget hensyn til at haven kun skulle skades i nødvendigt omfang. Tak for stor venlighed til jer alle
Niels, Svendborg
Fint arbejde og udført til aftalt tid.?
Bent, Næstved
Super professionelt
Katrine, Tommerup
Super service. Hurtig sagsbehandling. Venlig personale der får vores varmeste anbefalinger.
Henrik, Kruså
Jeg henvendte mig til Fensmark Miljø med mit olietank problem, og oplevede hurtig sagsbehandling og god og kompetent rådgivning. Arbejdet blev udført grundigt og meget professionelt. Fensmark Miljø kan kun gives de bedste anbefalinger.
Henning, Næstved
Har haft bud efter Fensmark miljø, i forbindelse med sløjfning af en olietank. Det foregik hurtigt af yderst kompetente medarbejdere. Jeg giver dem mine bedste anbefalinger.
Finn, Skanderborg
Veludført og hurtig arbejde. Især da han skar vandledningen over, kom han hurtigt op af hullet 🙂
Roy, Skovlunde
Alt er gået som lovet og jeg kan kun give min bedste anbefaling.
Annelise, Espergærde
Hurtig telefonisk tilbagemelding på min e-mail. Hurtig aftale og høflig og professionel udførelse. Olietankattesten kom dagen efter. Vi er mere end tilfredse med Fensmark. Og så støtter de sørme også et godt formål.Topkarakterer fra Espergærde.
Anette, Kalundborg
Tak for flot udført arbejde.
Hans, Gentofte
Meget hurtig og professionel betjening. Kontakt torsdag, tilbud fredag og olietank fundet, tømt og sløjfet onsdag. Kun mødt af dygtige og venlige medarbejdere, der brænder for sagen og ved, hvad de har med at gøre.
Jørn, Vordingborg
I var hurtige med at komme i gang. De folk som var sat på opgaven var meget venlige og meget effektive. Der blev udført et flot stykke arbejde – der blev også ryddet pænt op efter udført arbejde.
Jørgen, Svendborg
Tak for professionel håndtering og bortskaffelse af gammel jordtank. Hurtige tilbagemelding på kontakt.
Jette, Thisted
Jeg må sige der er udvist en udsøgt service. Personen som var udsendt af jer, havde så fin en tålmodighed med de ekstra mennesker omkring ham. Det var både min far, hans nabo og køber af grunden. De fik alle indsigt i arbejdsgangen med sløjfningen af olietanken, og besvaret alle deres spørgsmål. Mange tak for…
Henrik, Græsted
Perfekt udført, afmelding hos kommunen og god pris!
Lea, Solbjerg
Super service! Meget kompetent firma, god kundeservice og hurtigt sagsbehandling. Fensmark Miljø får absolut mine bedste anbefalinger.