Hvad vil det koste at få en olietank og jorden undersøgt for forurening?
Forespørgsel:
Hej
Jeg skriver til Jer, da vi er ved at kigge på nyt hus. Huset er fra 1968. Der er en nedgravet olietank på stedet. Denne skulle være sløjfet i 1998. Men dokumentationen for at dette skulle være lavet efter gældende lovkrav er ikke i orden. Derfor har sælger bedt os (køber) om at indhente tilbud på, hvad det vil koste at få tanken undersøgt og jorden undersøgt for forurening. Hvis det hele er i orden, lever op til kravene, og at tanken er fyldt med sand. Så skal tanken umiddelbart ikke graves op og fjernes. Men dog må I gerne sende et tilbud på opgravning og fjernelse, hvis det skulle vise sig at blive nødvendigt. Vi er stadig i gang med den indledende forhandling med sælger. Men hvis vi kan blive enige, er det formentlig noget, som hurtigt skal sættes i værk, da det vil blive en betingelse for handlen. Jeg ser frem til at høre tilbage fra Jer.
vh.
Claus, Fredericia