Der ligger en gammel nedgravet og afblændet olietank.
Vi er i gang med at forberede vores fabriksbygning og areal på til salg. Iflg BBR vises der, at der ligger en gammel nedgravet og afblændet olietank = T3 ude midt i markarealet, men placeringen er uvis. Tilbage i 2022 var jeg igennem alle vores BBR sammen med Hjørring Kommune og fik det hele tilrettet. Der findes desværre ingen tankattest eller nogen dokumentation på den denne T3. Samtidig er der heller ikke en præcis placering for tanken. Så den ligger formentlig heller ikke ude midt i marken hvor den placeret på BBR tegningen. I forbindelse med at vi ønsker at sælge matriklen, så er vi nødt til at have afklaret lokaliseringen af denne tank, og dertil vil vi gerne have jeres assistance. Hvordan kommer vi videre og hvad koster det at have jer til at løse opgaven?
Venlig hilsen
Janne, Hjørring
Andre har spurgt om:
Vi kunne rigtig godt tænke os at få den fjernet.
Min hustru og jeg har i januar overtaget vores hus og det fremgår af BBR at der er en gammel olietank nedgravet et sted på grunden. Den skulle være tømt og forseglet, men vi kunne rigtig godt tænke os at få den fjernet. Er det noget I kan hjælpe os med? Venlig hilsen Adam, Højbjerg
Anmodet om en gensløjfningsattest for olietanken.
Hej, På grund af salget af vores hus har køberen anmodet om en gensløjfningsattest for olietanken på vores ejendom. Hvad vil omkostningerne være? Hvornår vil I kunne udføre attesten, og hvornår kan vi forvente at få resultatet? Venlig hilsen Matthieu, Ølstykke
Tvivl om der overhoved er/ har været en olietank
Kære Fensmark. Det ser ud til at der er grundlæggende tvivl om der overhoved er/ har været en olietank på adressen. Kan vi få et tilbud, der i første omgang kun omhandler lokalisering? Venlig hilsen Astrid, Sakskøbing
Pris for en tankscreening i forbindelse med salg af ejendom.
Jeg vil gerne, forespørge på en pris for en tankscreening i forbindelse med salg af ejendom. Handlen er betinget af en tankscreening. Venlig hilsen Lene og Søren, Silkeborg
Gensløjfning på min nedgravede olietank.
Jeg vil gerne have en gensløjfning på min nedgravede olietank, så jeg kan sælge mit hus. Venlig hilsen Lotte, Faaborg
Pris på hvad det vil koste at få den helt tømt og lukket af.
I har tidligere været ude og lokalisere en olietank på min grund. Tanken er tømt for olie, men jeg mindes at den ikke er tømt jf nutidens standard ift skylning m.v. Jeg vil gerne modtage en pris på hvad det vil koste at få den helt tømt og lukket af. Venlig hilsen Mathias, Nørresundby.
Renoveret huset og flyttet olietank.
Hej! Jeg fik renoveret huset og flyttet olietank, men den er ikke renset. Hvor meget det kan koste? Venlig hilsen Janis, Middelfart
Hvad vil det koste at få lavet jordbundsundersøgelse?
Mange tak for den gode snak og tilbuddet. Der står 1200 kvm i tilbuddet, men grunden er lige i underkanten 700kvm. Hvad vil det koste at få lavet geotekniske-/jordbundsundersøgelser nu hvor vi er i gang? Er der en samlerabat eller lignende? 🙂 Venlig hilsen Martin, Lyngby
Afblændigsattest på nedgravet 2500 liter olietank.
Ønskes tilbud på afblændigsattest på nedgravet 2500 liter olietank. Tanken ligger under flisebelagt indkørsel, er fra december 1977 og iflg. dokument af 1. november 1994 fra Teknisk Forvaltning , Kolding: “Olietankens restindhold fjernet, påfyldningsstudsen afmonteret og olietanken afblændet”. Venlig hilsen Bjørn, Kolding
Hvad koster det I skal gensløjfe en olietank?
Hvad koster det, såfremt I skal gensløjfe en olietank? Venlig hilsen Kia, Hellerup