Sløjfning af olietanke i Morsø kommune

Sløjfning og afblænding af nedgravet olietank

Du har selv ansvaret for at holde øje med, hvornår din tank skal udskiftes. Sløjfningsterminen afhænger af om tanken er overjordisk eller nedgravet, samt af materialet.
Det gælder for alle tankene, at udskiftningen skal ske med udgangspunkt i produktionsåret, og senest den 31. december i året for sløjfning. Når du sløjfer din olietank, skal du anmelde det til kommunen, så den kan blive sløjfet i BBR.
Det er den til enhver tid værende grundejeren, som er ansvarlig for at tanke, som grundejer har kendskab til, og som ikke er sløjfet forskriftsmæssigt, bliver sløjfet.

Ved sløjfning skal du tømme tanken for indhold. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at opsugning af flere omgange kan være nødvendig. Hvis tanken er nedgravet, anbefaler vi at du gravet tanken op. Hvis du ikke graver tanken op, skal du afmontere påfyldningsstudsen og plomberer tanken, således at påfyldning ikke kan finde sted.

Hvis den nedgravede tank ligger på et areal, hvor der er færdsel med tunge transportmidler, anbefaler vi at du fylder tanken med sand inden afblændingen eller på anden måde sikrer den mod sammenstyrtning.

opgravning af olietank

Olietanken skal tømmes for olie. Opsugningen foretages i flere omgange for at væske langs siderne kan løbe til. Rørforbindelsen til fyret afbrydes.
Fjerner du tanken fra ejendommen, skal den afleveres til genbrug hos en skrothandler, hvis det er en ståltank. Alle andre tanktyper kan du aflevere på genbrugspladsen.

males-2142892_640-greenish

Fjernelse og bortskaffelse af fritstående olietank

Inden du bortskaffer en olietank, skal den være bundsuget og spulet ren.

Fritstående tanke kan afleveres som jern eller småt brændbart på en genbrugsstation. Forinden skal tanken opskæres i stykker på maks. 1x1 meter.

Lokalisering af olietank

Hvis du er i tvivl om der er en olietank på din grund og hvor denne er nedgravet, kan du få den eftersøgt af et firma der sløjfer olietanke. Hvis tanken ikke findes, så udarbejder firmaet en historisk sløjfning, så tanken kan fjernes fra ejendommens BBR-meddelelse.

sløjfningsattest eller tankattest

Tankattesten er dokumentation for at tanken er lovlig produceret og testet. Tankattesten indeholder produktionsår, størrelse, type- og fabrikationsnummer og navnet på fabrikantet. Hvis man har mistet tankattesten, så kan den genskabes, hvis producenten af tanken stadig eksisterer. Ofte kan man finde tankens oplysninger registreret under ”teknisk anlæg” på ejendommens BBR-meddelelse.

Tankens data står ofte på mærkeskiltet på påfyldningsstudsen eller på selve tanken. Hvis du har mistet attesten, skal du kontakte kommunen, som måske har en kopi.

Sløjfningsattesten er dokumentation for hvornår sløjfningen er udført og at dette arbejde er udført korrekt. Denne attest udstedes af det firma, der sløjfer eller fjerner tanken. Attesten fremsendes til kommunen, så de kan opdatere ejendommens BBR-meddelelse.

Du er som ejer af din ejendom forpligtet til at sikre at din olietank er sløjfet korrekt og overholder miljølovgivningen, hvis den er taget ud af drift
(jvf. Olietankbekendtgørelsen § 30).

utæt olietank og jordforurening

Er der sket en olieforurening fra en gammel, nedlagt olietank, som du aldrig har anvendt eller haft kendskab til, kan du som ny ejer ikke blive gjort ansvarlig for oprensning af forureningen. Forureningen vil blive kortlagt af Region Nordjylland, og en eventuel oprydning vil indgå i almindelige indsats og prioritering af forurenede grunde.

Udover reglerne for olietanke, er der særlige regler for overjordiske plasttanke, da de udgør en større brandrisiko. Der betyder for eksempel specielle afstandskrav og krav til brandmurer. Det anbefales ikke at anbringe en plasttank i et rum med person- eller dyreophold. Hvis rummet indeholder andet end tanken, anbefales det desuden at tanken anbringes i et bassin for at begrænse brandspredningen i rummet.

Yderligere information kan fås i Beredskabsstyrelsens vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker og Morsø Kommunes folder om olietanke under 6.000 liter.

Hvis du har mistanke om, at din tank er utæt og lækker olie, har du pligt til hurtigst muligt at anmelde det til Morsø Kommune. Uden for kommunens åbningstid, eller hvis udslippet kan udgøre en akut risiko, skal du kontakte Nordjyllands Beredskab. Du skal også hurtigst muligt kontakte det forsikringsselskab, som varetager forsikringsordningen, og informere om din mistanke og den eventuelle skade.

Morsø Kommune vil herefter undersøge og vurdere omfanget af skaden og eventuelt udstede et påbud om undersøgelse af forureningen i henhold til jordforureningsloven. Kommunen eller dit forsikringsselskab kan derefter vælge at prøve at begrænse skaden eller foretage en indledende oprydning, hvis olieudslippet akut truer miljøet.

Hvis du har en olietank, er det lovpligtigt at være omfattet af en forsikring, der dækker forureningsskader. Du har automatisk en forsikring, hvis du får leveret olie fra et af de olieselskaber i Danmark, der er medlem af oliebranchens brancheforening eller en olieleverandør, der bliver forsynet med olie fra disse. Oliebranchen har i samarbejde med Topdanmark en forsikringsordning, som forsikrer husstanden. Er du ikke dækket af den automatiske forsikring, tilbyder flere forsikringsselskaber en ansvarsforsikring for olietanke.

Forsikringen dækker både nedgravede og overjordiske tanke. Der er imidlertid en række forudsætninger, der skal være opfyldt, for at forsikringen dækker:

Tanken skal være på under 6000 liter
Tanken skal være lovlig
Det skal være en privat tank og minimum 50 % af arealet, som tanken opvarmer, skal være bolig
Hvis din olietank er så gammel, at den skulle have været sløjfet, eller hvis den og rørsystemet ikke lever op til de gældende regler og krav, kan forsikringsselskabet afvise at betale for skaden. I så fald er det dig selv, der skal dække omkostningerne for en undersøgelse og eventuel oprensning - en udgift, som kan løbe op i flere hundrede tusinde kroner eller mere.

Kontaktoplysninger

Miljø
Morsø Kommune
Jernbanevej 7
7900 Nykøbing Mors

Tlf: 9970 7000

Email: teknikogmiljo@morsoe.dk

Vi dækker hele Danmark

Søger du et professionelt firma der tager hånd om din olietank inkl. afmelding hos kommunen?

Kontakt Fensmark Miljø ApS

Ring   71 77 99 77

males-2142891_640-greenish

Andre forespørgsler fra omegnen 

Pris på tankscreening.

Ifølge BBR har jeg en nedgravet olietank på min grund. Placeringen er ukendt. Jeg tror ikke helt på det, men i forbindelse med hussalg mener ejendomsmægler, det kunne være en god ide, at få det undersøgt. Er det noget i evt. ville give en pris på. Det er ingen hastesag. Venlig hilsen Ove, Skive

Tilbud på olietank søgning.

Hej Fensmark. Jeg hører fra mægleren at i har et samarbejde. Jeg har et hus som jeg nok vil til at sælge og der står på BBR at der er en nedgravet olietank. Så jeg vil gerne have et tilbud på hvad det koster at få lavet sådan en olietank søgning? Venlig hilsen Ole, Skive

Tankscreening af olietank.

Jeg har et hus, som jeg nok vil til at sælge og der står på BBR, at der er en nedgravet olietank. Så jeg vil gerne have et tilbud på hvad det koster, at få lavet sådan en olietank søgning? Adressen er i Skive. Venlig hilsen Ole, Skive

Afhentning af fritstående 1200 liter olietank.

Afhentning af fritstående 1200 liter olietank. Den er 5 år gammel og befinder sig i Skive kommune. Venlig hilsen Jens, Skrive

Nedgravet glasfibertank skal afblændes.

Vi har en nedgravet glasfibertank på 1200 liter der skal afblændes med attest. Der er nok omkring 50 liter olie i tanken. Tanken skal ikke fjernes eller fyldes. Send meget gerne en pris. Venlig hilsen Emil, Højslev

Tilbud på opgravning af olietank.

Jeg ville gerne bede om et tilbud på opgravning af min olietank. Jeg bor i Skive kommune. Venlig hilsen Kristian, Skive

Olietank ønskes tømt og fyldt med sand.

Vi har en olietank, som vi selv tømte for olie i 2009. Vi vil gerne have den helt tømt og fyldt med sand, da den ligger ca 1-1,5 meter fra soklen på huset. Venlig hilsen Viggo, Skive

Tilbud på rengøring af to olietank.

Hej. Vi vil gerne have tilbud og tidshorisont på rengøring af 2 stk. 8 tons glasfiber olietanke, der er hætte på toppen men ingen mandehul i siden. Venlig hilsen Søren, Skive

Sløjfning af nedgravet olietank.

Sløjfning af nedgravet olietank. Venlig hilsen Danni, Skive

Pris på fjernelse af olietank.

Vi kunne godt tænke os en pris på at få fjernet en olietank da den ikke bruges længere grundet skift til pille fyr. Tanken står bagerst i et værkstedsrum, og er forholdsvis til at komme til. Trappen der er foran tanken vil blive fjernet i forbindelse med bortskaffelse af olietanken. Der er lidt olie tilbage…