Sløjfning af olietanke i Holbæk kommune
Sløjfning og afblænding af nedgravet olietank
Olietanke under 6000 liter
Ved etablering, sløjfning eller fjernelse af olietanke, skal dette altid anmeldes til kommunen. Hvis kommunen har kendskab til din tank, er den allerede registreret i BBR-registeret og vil fremgå af din BBR-ejermeddelelse.
Du skal udfylde en anmeldelse ved etablering, sløjfning eller fjernelse af olietanke. For at anmelde olietanke skal du bruge selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø. Byg og Miljø guider dig igennem anmeldelsesprocessen og sørger for at hjælpe dig med at få de korrekte oplysninger og dokumenter sendt til kommunen.
Sløjfning af olietank
Restindholdet i tanken skal opsuges og anlæg over jorden skal fjernes. Tanken skal også afproppes, så påfyldning ikke kan ske. Sløjfning af tanken skal anmeldes til kommunen senest 4 uger før du sløjfer tanken.
Du skal vedhæfte følgende oplysninger ved anmeldelsen, når du sløjfer en olietank:
Dokumentation for opsugningen og afblænding af tanken
Sløjfningsfrister for olietanke
Nedgravede olietanke af stål under 6000 liter, hvor alderen ikke kan bestemmes, skal straks sløjfes. Hvis olietanken er af plast er sløjfningsfristen 31. marts 2015. Hvis terminen er overskredet er tanken ulovlig.
opgravning af olietank
Fjernelse af olietank
Du skal vedhæfte oplysninger klar, når du fjerner en olietank:
dokumentation for fjernelsen
Opgravningen af tanken skal inden 4 uger anmeldes til kommunen.
Lav en jordprøve
Af forsikringsmæssige hensyn anbefaler kommunen, at du som ejeren får udtaget en jordprøve når en nedgravet tank afblændes eller opgraves. Du kan bestille en prøvetagning og analyser hos et miljølaboratorie eller rådgivende ingeniørfirma.
Fjernelse og bortskaffelse af fritstående olietank
Inden du bortskaffer en olietank, skal den være bundsuget og spulet ren.
Fritstående tanke kan afleveres som jern eller småt brændbart på en genbrugsstation. Forinden skal tanken opskæres i stykker på maks. 1x1 meter.
Lokalisering af olietank
Hvis du er i tvivl om der er en olietank på din grund og hvor denne er nedgravet, kan du få den eftersøgt af et firma der sløjfer olietanke. Hvis tanken ikke findes, så udarbejder firmaet en historisk sløjfning, så tanken kan fjernes fra ejendommens BBR-meddelelse.
sløjfningsattest eller tankattest
Tankattesten er dokumentation for at tanken er lovlig produceret og testet. Tankattesten indeholder produktionsår, størrelse, type- og fabrikationsnummer og navnet på fabrikantet. Hvis man har mistet tankattesten, så kan den genskabes, hvis producenten af tanken stadig eksisterer. Ofte kan man finde tankens oplysninger registreret under ”teknisk anlæg” på ejendommens BBR-meddelelse.
Tankens data står ofte på mærkeskiltet på påfyldningsstudsen eller på selve tanken. Hvis du har mistet attesten, skal du kontakte kommunen, som måske har en kopi.
Sløjfningsattesten er dokumentation for hvornår sløjfningen er udført og at dette arbejde er udført korrekt. Denne attest udstedes af det firma, der sløjfer eller fjerner tanken. Attesten fremsendes til kommunen, så de kan opdatere ejendommens BBR-meddelelse.
Du er som ejer af din ejendom forpligtet til at sikre at din olietank er sløjfet korrekt og overholder miljølovgivningen, hvis den er taget ud af drift
(jvf. Olietankbekendtgørelsen § 30).
utæt olietank og jordforurening
Forsikring mod forurening
Alle ejere af villaolietanke, (det vil sige tanke mindre end 6.000 liter, hvor et olieselskab leverer olie til) er omfattet af den kollektive olieforureningsforsikring. Det er dog et krav, at mindst halvdelen af det opvarmede areal bliver anvendt til beboelse. Derudover er det en betingelse, at tanken skal være lovligt installeret.
Den kollektive olieforureningsforsikring dækker et halvt år efter, at en lovlig tank er taget ud af brug. Hvis der bliver konstateret en olieforurening på et senere tidspunkt, må du som ejer selv betale for en oprensning af grunden, og det kan let blive en udgift på 1 mill. kr.
Lovgivning vedr. olietanke
Du kan læse mere om regler for etablering, sløjfning og forældelsesfrister for olietanke i oliebekendtgørelsen.
Det er ikke muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger pr. 1. juli 2016
I bygningsreglementet er der udstedt en ændringsbekendtgørelse til bygningsreglementet, der betyder at pr. 1. juli 2016 er det fremover er forbudt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme og naturgas. Det vil fortsat være muligt, at installere oliefyr i eksisterende bygninger uden disse alternativer.
For nye bygninger indføres stop for brug af olie- og naturgasfyr. Der er dog mulighed for undtagelse, hvis der ikke er egnede alternativer til rådighed.
Olietank - rettelse til BBR
Er der forkerte oplysninger i BBR om din olietank?
Du er som ejer af en ejendom forpligtet til at sørge for at BBR-registeret indeholder korrekte oplysninger - også om din olietank. Hvis der er forkerte oplysninger, kan du via selvbetjeningsløsningen Ret BBR give os besked.
Kontaktoplysninger
Vækst og Bæredygtighed
Tlf: 72 36 36 36
Email: vaekstogbaeredygtighed@holb.dk
Vi dækker hele Danmark
Søger du et professionelt firma der tager hånd om din olietank inkl. afmelding hos kommunen?
Kontakt Fensmark Miljø ApS
Ring 71 77 99 77