Sløjfning af olietanke i Hedensted kommune

Sløjfning og afblænding af nedgravet olietank

Bruger du ikke længere din olietank, fordi du f.eks. har fået installeret fjernvarme eller naturgas, skal den enten fjernes eller sløjfes.

Hedensted Kommune fører ikke tilsyn ved sløjfning eller opgravning af tanke.

Men har du fjernet din gamle tank eller har udskiftet den gamle tank med en ny tank, skal kommunen have det at vide.

Krav til olietanke
Tanken skal være typegodkendt
Tanken må ikke være brugt medmindre den er forsynet med oprindeligt mærkeskilt.
Nedgravede tanke under 6000 L må ikke flyttes.
Afstanden til vandindvindingsboringer skal være mindst 50 meter til indvindingsboringer til almene vandforsyningsanlæg og 25 meter fra andre boringer og brønde hvorfra der indvindes drikkevand.
Anlægget skal etableres med enstrenget rørføring.
Overjordiske tanke (indendørs/udendørs) skal være forsynet med overfyldningsalarm.
Der gælder særlige regler for opstilling af plasttanke. Se vejledning af opstilling af plasttanke

Hvad gør du når du skifter energiforsyning
Skifter du energiforsyning, skal dette indberettes til Hedensted Kommune, så de rigtige oplysningerne fremgår i BBR (Bygnings og Bolig Registeret).

I Miljøstyrelsens pjece ”tjek din olietank” kan du læse mere om hvilke regler, der er gældende for olietanke under 6.000 liter, og bl.a. hvornår de skal fjernes eller sløjfes (tages ud af brug).

Hvornår skal en olietank sløjfes?
I olietankbekendtgørelsen er der indført sløjfningsterminer for tank under 6000 liter.

Nedgravede, glasfiberbelagte ståltanke skal sløjfes efter 40 eller 50 år, alt efter type.
Nedgravede plasttanke skal sløjfes efter 45 år.
Overjordiske ståltanke, herunder indendørs, skal sløjfes efter 30 eller 40 år, alt efter type.
Overjordiske enkeltvæggede plasttanke skal sløjfes efter 25 år
Overjordiske dobbeltvæggede plasttanke skal sløjfes efter 40 år.
Tanke hvor produktionsåret ikke kendes eller kan bestemmes skal sløjfes straks.
Der gives en frist til 31. marts 2015 for nedgravede plasttanke.

Hvis tanken sløjfes:
Tanken tømmes for restindhold, bundsuges og skylles. Arbejdet kan f.eks. foretages af et autoriseret VVS-firma, en smedemester eller oliefyrsmontør. Vi anbefaler at der udstedes en tømningsattest af det firma, som har foretaget tømningen.
Restindhold skal bortskaffes som farligt affald.
Påfyldnings- og udluftningsrør fjernes, og studse tilproppes (så der ikke længere kan påfyldes olie).
Det er ikke et lovkrav at nedgravede tanke opgraves.
Hvis tanken ligger et sted med tung trafik (f.eks. en indkørsel til en gård), anbefales det, at den fyldes med sand og således sikres mod sammenstyrtning. Dette er ikke et lovkrav.
Du skal anmelde til kommunen, at tanken er sløjfet senest 4 uger efter sløjfningen.

Hvis tanken fjernes:
Tanken tømmes for restindhold, hvorefter den bundsuges og skylles. Arbejdet kan f.eks. foretages af et autoriseret VVS-firma, en smedemester eller oliefyrsmontør.
Restindhold skal bortskaffes som farligt affald.
Rør fjernes.

Hvis din olietank sløjfes og en ny opstilles, skal du huske at afmelde den gamle samt anmelde den nye tank til kommunen. Tankattest på ny tank skal fremsendes til kommunen i forbindelse med anmeldelsen.

For tank under 6000 liter, der skal bruges til olie og olieprodukter – og det kan fx være private olietanke, som kaldes villatanke - er der særlige regler i olietankbekendtgørelsen, se under olietank.

opgravning af olietank

Olietanken skal tømmes for olie. Opsugningen foretages i flere omgange for at væske langs siderne kan løbe til. Rørforbindelsen til fyret afbrydes.
Fjerner du tanken fra ejendommen, skal den afleveres til genbrug hos en skrothandler, hvis det er en ståltank. Alle andre tanktyper kan du aflevere på genbrugspladsen.

males-2142892_640-greenish

utæt olietank og jordforurening

Hvis der konstateres utætheder i tanken eller olielugt på jorden, når en tank fjernes, skal det omgående anmeldes til kommunens Natur & Miljøafdeling på tlf. 7975 5672.
Du skal anmelde til kommunen, at tanken er sløjfet senest 4 uger efter sløjfningen.
Den tomme tank kan afleveres til en produkthandler eller på genbrugsstationen.

Overjordiske olietanke af mærket Titan R1225 fra Kingspan Miljøcontainere produceret i 2002-2004, skal tages ud af drift, da de er fejlbehæftede og kan risikere at revne.
Har du en tank af mærket Titan R1225 produceret/forhandlet af Kingspan Miljøcontainere i perioden 2002-2004, skal den tages ud af drift, da der er fare for, at der kan opstå revner i plasten.

Kingspan Miljøcontainere vil i givet fald udskifte tanken uden beregning.
Hvis olietanken går læk eller du spilder olie
I tilfælde af større uheld skal du ringe 112. Ved mindre spild kontaktes Teknik & Miljø.

Forsikringsordning
Der er lavet en aftale mellem olieselskaber i Danmark, og forsikringsselskabet TopDanmark. Se de deltagende olieselskaber. Forsikringen dækker alle lovlige olietanke under 6.000 liter, hvor > 50 % benyttes til opvarmning af bolig. Forsikringen betales automatisk via olieprisen. Er tanken derimod ulovlig, dækker forsikringen ikke. Er du i tvivl om hvorvidt du er dækket af forsikringen, kan du kontakte dit olieselskab.

Fjernelse og bortskaffelse af fritstående olietank

Inden du bortskaffer en olietank, skal den være bundsuget og spulet ren.

Fritstående tanke kan afleveres som jern eller småt brændbart på en genbrugsstation. Forinden skal tanken opskæres i stykker på maks. 1x1 meter.

Lokalisering af olietank

Hvis du er i tvivl om der er en olietank på din grund og hvor denne er nedgravet, kan du få den eftersøgt af et firma der sløjfer olietanke. Hvis tanken ikke findes, så udarbejder firmaet en historisk sløjfning, så tanken kan fjernes fra ejendommens BBR-meddelelse.

sløjfningsattest eller tankattest

Tankattesten er dokumentation for at tanken er lovlig produceret og testet. Tankattesten indeholder produktionsår, størrelse, type- og fabrikationsnummer og navnet på fabrikantet. Hvis man har mistet tankattesten, så kan den genskabes, hvis producenten af tanken stadig eksisterer. Ofte kan man finde tankens oplysninger registreret under ”teknisk anlæg” på ejendommens BBR-meddelelse.

Tankens data står ofte på mærkeskiltet på påfyldningsstudsen eller på selve tanken. Hvis du har mistet attesten, skal du kontakte kommunen, som måske har en kopi.

Sløjfningsattesten er dokumentation for hvornår sløjfningen er udført og at dette arbejde er udført korrekt. Denne attest udstedes af det firma, der sløjfer eller fjerner tanken. Attesten fremsendes til kommunen, så de kan opdatere ejendommens BBR-meddelelse.

Du er som ejer af din ejendom forpligtet til at sikre at din olietank er sløjfet korrekt og overholder miljølovgivningen, hvis den er taget ud af drift
(jvf. Olietankbekendtgørelsen § 30).

Kontaktoplysninger

Natur & Miljø

Tlf: 79755000

Vi dækker hele Danmark

Søger du et professionelt firma der tager hånd om din olietank inkl. afmelding hos kommunen?

Kontakt Fensmark Miljø ApS

Ring   71 77 99 77

males-2142891_640-greenish

Andre forespørgsler fra Hedensted kommune

Vi ønsker at få bekræftet om nedgravet er fjernet.

Vi har købt et hus hvor sælger siger den nedgravet olietanken er fjernet, men rygterne siger at den måske er der endnu. Venlig hilsen Søren, Rask Mølle

Tømning og opgravning af olietank.

Jeg skriver, da jeg har skiftede varmeforsyning fra oliefyr til fjernvarme. Derfor vil jeg gerne have tømt olietanken og have den gravet op. Det er en 1500 liter jordtank. Den ligger i min indkørsel. Vil høre om dette er noget I har tid til og hvad det vil koste? Venlig hilsen Marianne, Uldum

Hvad koster det at lokalisere og sløjfe en olietank?

Hej. Kan I hjælpe med en hurtig pris på hvad det koster hhv.: at lokalisere og sløjfe olietanke og lokalisere og opgrave olietank. Det drejer sig om et dødsbo, hvor arvingerne ikke ved hvor tanken er . Iflg. BBR er tanken i drift, men det er ikke korrekt. Håber I kan hjælpe med et hurtigt…

Tilbud på nedbrydning og bortskaffelse af et oliefyr.

Kære Fensmark. Kan I hjælpe med et tilbud på nedbrydning og bortskaffelse af et oliefyr. Se evt. vedhæftede fotos for type og størrelse. Venlig hilsen Thomas, Juelsminde

Afblænding med certifikat af nedgravet olietank.

Hej. Venligt pris og forventet tidspunkt for udførelse af afblænding med certifikat af nedgravet olietank. Der er skiftet til anden varmekilde og oliefyret er fjernet. Venlig hilsen René, Daugård

Sløjfning af gammel olietank.

Jeg har en gammel olietank vi skal have sløjfet som jeg gerne vil have en dialog omkring. Adressen er i Hornborg. Ser frem til at høre fra jer. Venlig hilsen Ulrik, Hornborg

Tømning af 1200 liter fritstående olietank.

Tømning af 1200 liter fritstående olietank – indeholder ca. 150-200 liter olie. Venlig hilsen Elsemarie, Tørring

Demontering af oliefyr samt opgravning af olietank.

Hej Fensmark. Vi står overfor et muligt boligkøb hvor der står et eksisterende oliefyr og er nedgravet en olietank som vi ønsker fjernet. Kan I hjælpe med et uforpligtende tilbud på demontering og bortskaffelse af et oliefyr samt opgravning og bortskaffelse af en olietank? På forhånd tak. Venlig hilsen Thomas, Juelsminde

Olietank skal sløjfes og fjernes, hvad koster det?

Jeg overvejer at købe et hus. Det har oliefyr og en nedgravet tank som skal fjernes inden 2023. Hvad koster sådan en operation typisk. Venlig Hilsen Lars, Juelsminde

Afblændingsattest på nedgravet olietank.

Vi ønsker en afblændings-attest på nedgravet olietank. Venlig hilsen Jette, Stouby