Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Forespørgsel:
Hej

Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.

Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.

I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

Fjernelse af to olietanke i kælder.

Fjernelse af to olietanke i kælder, som skal skæres op for at komme ud. Der er et vindue i niveau med tilstødende vej. Venlig hilsen Søren, København

Sløjfning af jordtank der indeholder fyringsolie.

Da jeg netop har fået Udskiftet mit oliefyr til varmepumpe, derfor ønsker jeg et tilbud på følgende: Få tømt de sidste 200 liter fyringsolie af min jordtank på 2500 liter. Tanken skal herefter sløjfes, men ikke graves op. De relevante papirer til myndighederne skal udarbejdes. Venlig hilsen Peter, Næstved

Rensning af tom 1500 liter jordtank.

Rensning af tom 1500 liter jordtank. Venlig hilsen Steen, Brande

Sløjfning af olietank samt opfyldning.

Sløjfning af olietank samt opfyldning dog skal der fjernes og lægges lidt belægning. Venlig hilsen Mathias, København

Køb af 500 liter fyringsolie.

Jeg har set jeres opslag på fyringsolie i Brugsen i Haslev, jeg vil høre om man stadig kan købe 500 liter fyringsolie hos jer og hvad prisen er på det. I opslaget står der 9,90 pr. liter. men tænker det nok er en gammel seddel? Venlig hilsen Helle, Haslev

Fjernelse af olietank og oliefyr.

Vi skal have fjernet en fritstående olietank – og et oliefyr i et hus – hvis I også kan det? Venlig hilsen Mogens, Malling

Tilbud på afblænding og rensning af olietank.

Hej. Jeg vil gerne have et tilbud på afblænding og rensning af en olietank fra 1998 der er ca. 300 liter olie på tanken. Venlig hilsen Tina, Slagelse

Tilbud på opgravning af 3000 liter olietank.

Hej. Jeg vil meget gerne bede om et tilbud på opgravning af 3000 liter olietank. Venlig hilsen Anja, København

Kan I undersøge jord omkring gammel olietank.

Vi står og skal sælge vores ejendom. På vores BBR står en gammel olietank midt i gården. Vi har dog boet på ejendomme i 25 år, har gravet kloakdræn, fibernet osv. Vi er ikke stødt på noget. Hvordan finder man noget? Venlig hilsen Linda, Glumsø

Foretagelse af prøver omkring olietank.

Min kæreste og jeg er ved at købe hus. I den forbindelse er vi blevet oplyst, at olietanken er sandfyldt. Der fremgår dog ikke hvorvidt at tanken blev tømt for olie inden da. Vi er derfor nysgerrige om hvorvidt I kan tage nogle prøver af dette og hvad det eventuelt vil koste. Venlig hilsen Ricky,…

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse