Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Forespørgsel:
Hej

Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.

Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.

I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

Afkobling af oliefyr samt to olietanke.

Jeg bor i rækkehus og vil gerne have fjernet mit afkoblede oliefyr samt 2 tilhørende tanke. Den ene tank på 1200 liter står frit indenfor og er af nyere dato. Den anden ældre tank er nedgravet i vores terrasse ud mod vejen. Terrassen er dog hævet 1 m over vej niveau og det er derfor…

Olietank skal sløjfes, afmeldes og fjernes.

Olietank i kælder med ca. 100 liter olie skal sløjfes, afmeldes og fjernes. Venlig hilsen Steen, Allerød

Tømning og sløjfning af nedgravet olietank.

Tømning og sløjfning, ikke nødvendigvis opgravning, af ældre nedgravet olietank i indkørsel ved parcelhus. Venlig hilsen Bente, Brovst

Vi skal have afblændet vores gamle olietank.

Hej, vi er skiftet til pillefyr og skal have afblændet vores gamle olietank. Hvad ville det koste, ca.? Venlig hilsen Hanne, Vedby

Jeg har gravet en olietank op på min grund.

Jeg har gravet en olietank op på min grund. Tanken er tømt, men der ligger en lille rest i den. Jeg ønsker pris på at få den bortskaffet og certifikat til kommunen. Venlig hilsen Jesper, København

Vi vil gerne have sløjfet vores nedgravet olietank.

Hej. Vi vil gerne have sløjfet vores nedgravet olietank. Vi får netop en varmepumpe i stedet. Vi er blevet rådet til ikke at grave den op, da den kan have indflydelse på huset. Vi får inde for en kort tidsperiode fjerne vores oliefyr og derfor mangler vi hjælp med tanken. Venlig hilsen Jeanelle, Vamdrup

Fjernelse af sløjfet og afmeldt olietank.

Hej. Vores olietank er allerede sløjfet og afmeldt hos kommunen, men vi vil egentlig helst ha’ den væk fra grunden. Hvad vil det koste hos jer? Venlig hilsen Lars, Ved Renden

Glasfiber olietank skal renses og afblændes.

Jeg har en 1200 liter olietank glasfiberarmeret fra 1979 som gerne skal renses og afblændes, den skal ikke graves op eller fyldes med sand. Jeg står for at skulle sælge mit hus. Venlig hilsen Peter, Aalborg

Pris på at få opgravet olietank i have.

Hej. Jeg ville bede om en pris på at få opgravet olietank i have. Jeg er ikke interesseret i at få undersøgt jorden, pga. horrible oprensnings-priser, hvis det viser sig at jorden er forurenet. Venlig hilsen Alexander, Dronningmølle

Tilbud på søgning og sløjfning af 3 olietanke.

Vedr. tilbud på søgning og sløjfning af 3 olietanke. Det fremgår af BBR at der er en tank på 4000 liter som er afblændet, hvilket fremgår af vedhæftede byggesag 10. Derudover fremgår det af BBR at der er en tank på 2500 liter som stadig står som ”i drift”. Og til sidst fremgår en tank…

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse