Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Forespørgsel:
Hej

Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.

Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.

I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

Sløjfning af udendørs olietank.

Vi vil gerne have et omtrentlig tilbud på: – Sløjfning af olietank, 700 l. i plastmateriale, evt. Tømming (måske 50-100 l. tilbage). Udendørs, fritstående i kælderskakt. – bortskaffelse af oliefyr, gammelt men ny serviceret og fuldt operationsdygtigt. Venlig hilsen Kristian, Søborg

Jeg skal have sløjfet en nedgravet olietank.

Jeg skal have Sløjfet en nedgravet olietank (ca. 2000 liter)- så den kan certificeres som nedlukket , da vi har fået jordvarme. Kan I gøre det og hvad koster det og hvornår kan I? Adressen er i Vedbæk. Venlig hilsen Jesper, Vedbæk

Sløjfning af 2.500 liters olietank.

Vi har en 2.500 liters olietank, der ligger i jorden i indkørslen. Den har ikke været i brug siden 2009, hvor vi gik over til gas. Den skal fyldes med sand eller, hvad det er I bruger. Venlig hilsen Martin, København

Sløjfning af underjordisk olietank.

Vi har fået udskiftet et gammelt oliefyr til varmepumpe. I den forbindelse har vi en underjordisk olietank på 1000l som skal sløjfes. Jeg har snakket med kommunen, og den skal suges tom, spules og fyldes med sand. Et gæt er at der er 50-100l tilbage i tanken lige nu. Den er placeret i vores indkørsel.…

Tilbud ønskes på sløjfning af olietank.

Tilbud ønskes på sløjfning af olietank, ikke optagning. Dvs. tømning, spuling-rengøring opfyldning af grus. Størrelse 2500 liter, der er ca. 100 liter olie på den. Venlig hilsen Guri, Melby

Pris på fjernelse af gammelt oliefyr.

Jeg er ved at købe hus, hvor der er oliefyr som jeg gerne vil have skiftet ud til fjernvarme. Derfor kontakter jeg jer for at hører om hvor meget det ville koste at få det gamle oliefyr skrottet og tømt olie tanken samt fyldt den op med sand. Huset er i Frederikshavn. Glæder mig til…

Tømning af olietank.

Vi skal have tømt olietank, samt havet givet kommunen besked på den er sløjfet da der er kommet fjernvarme i stedet. Adressen er i Tommerup. Det er hos mine forældre, men I skal kontakte mig. Venlig hilsen Louise, København

Sløjfning af nedgravet olietank på 2500 liter.

Sløjfning af nedgravet olietank på 2500 liter samt opfyldning af grus. Venlig hilsen Lars, Slagelse

Ønsker et prisoverslag på lokalisering af olietank.

Ønsker et prisoverslag på lokalisering af olietank i villehave samt for analyse af jordbund. Jeg er selvfølgelig indforstået med, at det er et prisoverslag og at I skal bruge yderligere informationer for at give et egentligt tilbud. Venlig hilsen Kay, København

Ønsker tilbud på sløjfning af 2900 liter nedgravet olietank.

Ønsker tilbud på sløjfning af 2900 liter nedgravet olietank. Der er ca. 400 liter tilbage i tanken. Tænker at den kan fyldes med sand efter at det er suget op. Tanken ligger i jorden ved hoveddøren. Venlig hilsen Martin, Randers

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse